5 gode råd til organisering af dit skur


Det er efterhånden blevet normen, at hvis der ligger ting og sager rundt omkring i huset, som der ikke er plads til, ryger det ud i skuret. Hvis sønnen ikke længere leger med LEGO sættet, ryger det også ud i skuret – eller hvis din datter ikke længere gider lege med sine dukker, men heller ikke vil smide dem ud. Hvor ryger de så hen? Jeps – skuret.

Med tiden ender du med et proppet skur, som i bedste fald kan kaldes et depotrum. Det værste ved dette er ikke blot, at du nøje skal placere dine skridt, for at bevæge dig rundt i skuret – men i høj grad også, at motivationen for at arbejde produktivt falder, når du arbejder i en ”losseplads”

Her i indlægget, vil vi give dig nogle gode råd og fifs til at rydde op i skuret/værksted, så du kan genvinde motivationen og rent faktisk kan anvende skuret til sit formål.

  1. Gør brug af dine vægge og loft

Det er de færreste, der har et skur på størrelse med et palæ. Derfor er der typisk rådighed over et meget begrænset areal – hvilket betyder, at pladsen forholdsvis hurtigt opbruges, hvis du kun anvender gulvområdet til at opbevare sager.

Vi anbefaler, at du gør brug af vægge og loft, når du indretter dit værksted. Det er muligt at hænge værktøj op på væggene og opbevare andre sager på en loftshylde.

  1. Gå i gang med den store oprydning

Den største pladsdræber er gamle sager, som ikke længere bliver brugt. Gamle rulleskøjter, bamser, sække med gammelt tøj, tomme papkasser og lign.

Her er det klart lettest at få ryddet op i dit skur, så du igen har plads til at arbejde. Tag at gå slavisk igennem processen og spørg dig selv til enhver genstand: ”Skal jeg bruge den? Hvornår brugte jeg den sidst? Skal den ud eller doneres væk?”

  1. Inddel dit materiale

Hvis du var typen, der inddelte dine mp3 filer i albummer sorteret på baggrund af udgivelsesdato, artist og album, er dette sikkert meget let for dig. For at forebygge fremtidig rod, er det en rigtig god idé, at du markerer dine skuffer osv. med labels.

Har du f.eks. et skuffesæt med søm, skruer, beslag osv., kan det være en god idé, at sætte labels på, for at begrænse fremtidig rod.

  1. Inddel dit skur i områder

Dette punkt afhænger naturligvis af størrelsen på dit skur. Medmindre du har et skur med plads til pallereoler, er dette kun muligt at gøre i et begrænset omfang.

For at holde styr på pladsen i skuret, er det vigtigt, at du indretter det, som du ville med ethvert andet rum. Hvor skal arbejdsbordet stå? Hvor skal kompressoren stå? Hvad med vinterdækkene?

På denne måde kan du lettere organisere dit skur i forskellige ”arbejdsområder”, så du til enhver tid ved præcis, hvor de forskellige sager ligger.

  1. Ryd dit skur fuldstændig

Det vigtigste punkt til sidst. Når du går i gang med oprydning af dit skur, er det vigtigt, at du rydder dit skur fuldstændig. På denne måde kan du let visualisere dig, hvordan du forestiller dig, at det skal indrettes efterfølgende. Derudover bliver oprydningen generelt mere produktiv, når du ikke går rundt i skuret med rod i knæhøjde.