Fjern skimmelsvamp


Forebyggelse og fjernelse af mug og skimmelsvamp på badeværelset

Har du mug og skimmelsvamp på badeværelset, er det noget der skal tages alvorligt! Du behøver dog heldigvis ikke at gå i panik, for når du finder skimmelsvampen på badeværelset, er det heldigvis forholdvis nemt at gøre noget ved i langt de fleste tilfælde. Læs videre og lær mere omkring mug og skimmel, og lær om både forebyggelse og hvordan du fjerne skimmelsvampen.

Du kan købe produkter til fjernelse af skimmelsvamp her

Hvad er skimmelsvamp

Skimmelsvamp er en ganske naturlig organisme, som vi alle er i kontakt med hver eneste dag. Tager du f.eks. ud i skoven og tager en god håndfuld jord op i hånden, vil der være flere hundrede tusinde skimmelsvampe i din hånd. Der er derfor også spore fra skimmelsvampene i alt vi omgiver, og det kan ikke undgåes at der vil flyve skimmelsvampspore ind af vinduet. Dette er som sagt ganske naturligt, og det sker der ikke noget ved. Der hvor det kan blive et problem, er hvis der er for mange spore i luften, hvor det vil kunne give sundhedsmæssige risikoer for mennesker. Flere arter af skimmelsvamp vil i højere doser ofte give allergiproblemer, kløende øjne, hovedpine, tilstoppet næse og stor træthed. Har du nogle af disse symptomer, og har du mug og skimmel i din bolig, er det derfor en god ide at få gjort noget ved dit indeklima.

Skimmelsvamp sidder i plagmager, og er ofte grønne, sorte, brune og hvide pletter. På badeværelset vil det f.eks. ofte være fugerne mellem fliser der er mørke og grimme og er et tegn på at du har fået svampen. Badeværelset er et typisk sted at få problemer med skimmelsvampen, på grund af den store luftfugtighed, hvilket også er hvad du skal have fokus på når du skal det til livs på badeværelset.

Fjern årsagen til skimmelsvampene

Skimmelsvamp trives de steder hvor der er masser af fugt, og det er derfor også på badeværelset, i køkkenet, i nogle tilfælde i soveværelset og i en fugtig kælder du vil have problemer med det. Det er vigtigt at få fjernet skimmelsvampene, hvis du har fået dem i hjemmet, men før du går i krig med forskellige kemikalier, så er det vigtigt at du starter med at fjerne selve årsagen til problemet. Du bør derfor tænke over hvordan du kan nedsætte mængden af fugt på badeværelset. Det gælder blandt andet om at få tændt for udluftningen, i mens du er i bad, og bagefter kan du måske åbne for et vindue og lufte godt ud, så du kan få fugten ud af badeværelset. Det er dertil en god ide, at få fjernet det vand som f.eks. ligger på gulvet. Hvis du bruger en svaber efter du har været i bad, får du fjernet en stor del af det vand i rummet, som kan være med til at nære skimmelsvampen. Det samme gælder den kondens som sætter sig på vinduerne. Hvis du husker at tørre vinduerne efter du har været i bad, minimere du risikoen for skimmelsvamp omkring vinduerne på badeværelset.

Mange vil måske tro det er en god ide, at åbne dørene ud til badeværelset, for at få mere luft ud på badeværelset. Det er dog ikke noget jeg vil råde dig til. Du ender nemlig med i stedet for at gøre resten af din bolig fugtig, og øger risikoen for også at få skimmelsvamp-problemer andre steder.

Af mere praktisk karakter, er det en god ide at få tjekket om udsugningen fungere ordenligt. Du kan eventuelt lave en test med et stykke papir, som du holder op til ventilationen. Her skulle papiret gerne kunne holde sig selv oppe. Kan den ikke det, kan det måske være en ide at få fat i en håndværker, for at få kigget på det.

Det er også en god ide at få tjekket om der er utætheder i og omkring afløb, som kan være grund til en fugtskade og dermed grobund for skimmelsvampene. Er der problemer ved afløb, er det en rigtig god ide at få det fikset hurtigst muligt.

Sådan fjernes skimmelsvamp på badeværelse

Når du for så vidt det er muligt, har fået fjernet årsagerne til skimmelsvamp, kan du gå i krig med at fjerne dem.

Til at starte med er det altid en god ide at foretage en god gang rengøring af badeværelset. Via en grundig rengøring får du fjernet spore og støv med skimmesvampe i. Når du har gjort dette, kan du ret nemt vaske mindre pletter med skimmelsvamp væk med produkter som klorin, Rodalon eller Protox. Du kan let købe skimmelsvamp produkter på nettet, f.eks. lige her.

Klorin til bekæmpelse af skimmelsvamp

Klorin er et ret effektivt middel til at bekæmpe skimmesvamp, specielt hvis du ikke fortynder det ret meget. I ren form, eller kun fortyndet ganske lidt, skal du dog være opmærksom på at det også afbleger ret meget. Det er derfor ikke nogen god ide at bruge på vægge med farve, farvede fuger eller på natursten.

Du skal være opmærksom på at klorin ikke er særlig godt for miljøet, og det i forhold til dette er en god ide at bruge det på en måde, med dette i tankerne.

Rodalon til bekæmpelse af skimmelsvamp

Rodalon kan være et ganske effektivt middel på mindre områder som er angrebet af mug og svamp. Rodalon er egentlig et rengøringsmiddel, men indeholder det såkaldte fungicider, som forebygger angreb fra svampe. Det er dog ikke en virkning som er permanent. Rodalon kan købes i de fleste byggemarkeder og supermarkeder.

Professionel bekæmpelse af skimmesvamp med Hysan og ProtoxSkimmel

Skal du virkelig i krig med skimmelsvampen, så er det måske et af de professionelle midler som Hysan eller ProtoxSKimmel du skal have fat i. De både renser og desificerer meget effektivt i forhold til skimmesvamp, og er begge godkendte som svampemidler.

Du kan købe Hysan og ProtoxSkimmel lige her.