Hurtigt bredbånd kan potentielt øge din boligs værdi


Danskerne er vilde med lynhurtigt og stabilt bredbånd i hjemmet. Vi er faktisk så vilde med det, at når en bolig skal sælges, så kan en hurtig fibernet forbindelse i mange tilfælde øge boligens værdi. Det skriver blandt andet Fibia.dk i en meddelelse på deres hjemmeside fra 2015. Prøv bare at spørge dig selv: Ville jeg købe et hus eller sommerhus, hvis jeg vidste, at det ikke var muligt at få en stabil og nogenlunde hurtig bredbåndsforbindelse? Det fleste ville sandsynligvis takke nej tak, da vi i dag simpelthen er mere eller mindre afhængige af en hurtig forbindelse.

Behovet for hurtigt bredbånd i hjemmet vil heller ikke blive mindre i de kommende år. Dette skyldes blandt andet, at vi i stigende grad anvender bredbånd i vores dagligdag til for eksempel at streame TV, høre radio, se film og følge opskrifter på vores iPad imens vi laver mad.

Mulighed for hurtigt bredbånd i boligen er derfor blevet et ”must have” for den moderne dansker.

Boliger med en god forbindelse oplever en øget interesse

Ovenstående postulat bygger dog ikke på en mavefornemmelse eller en generelt stemning i befolkningen, men på en konkret undersøgelse fra Energimidt.dk, som viser, at 8 ud af 10 danskere ville vælge fibernet, hvis de havde frit valgt blandt bredbåndsløsningerne. Ejendomsmæglere oplever også, at boligkøbere i stigende grad spørger specifikt ind til forbindelse-muligheder i boligen. For eksempel udtaler en afdelingsleder fra EDC mæglerne at:

Vi oplever, at flere og flere spørger til, hvilke bredbåndsmuligheder der er – om der er fiber, eller hvad? Og er der allerede indlagt fiber i en bolig, øger det interessen blandt de boligsøgende.

Derudover skriver Fibia.dk, at 57% af alle danskere som har planer om at finde en ny bolig, vil forhøre sig hos ejendomsmægleren om, hvilken bredbåndsforbindelse boligen har. Yderligere kan det konstateres at en ud af tre danskere helt ville fravælge at bosætte sig i et område, hvis de vidste, at der kun var mulighed for langsomt bredbåndsnet i området. Kigger man på den unge del af befolkningen (18-34 år) så er budskabet endnu mere klart, da hele 44% helt ville undlade at bosætte sig i området med ringe muligheder for hurtigt bredbånd.

Undersøgelsen indeholder også en fieldstudy med personer der netop har investeret i fiberbredbånd.  En respondent fra Herning udtaler eksempelvis:

Jeg investerede i at få indlagt fiber i mit hus for at fremtidssikre det, da fiberadgang er med til at øge interessen for boligen, fortæller han, og skal man tro på undersøgelserne, så er det en klog beslutning, for kommer man som køber eller lejer fra en fiberforbindelse, er kvaliteten af bredbånd faktisk det vigtigste kriterie efter prisen, når man skal vælge bolig.

.

Se et udvalg af hurtige routere her til hjemmet her >>

.

Bør du investere i lynhurtigt bredbånd?

Selvom fiberbredbånd potentielt kan øge din boligs værdi i købernes øjne, så er det ikke ensbetydende med, at det er den rigtige løsning for alle. Det afhænger nemlig meget af, hvor du bor og hvilke købere din bolig henvender sig til.

Bor du eksempelvis i et området, hvor der er rig mulighed for forskellige typer bredbånd, som alle kan levere en forbindelse op til 20 Mbit, så er det måske ikke strengt nødvendigt eller ligefrem værdiskabende at investere i fiberbredbånd.

Men sælger du eksempelvis et hus i den højere prisklasse, vil det i mange tilfælde være forventet af køberen, at et hus i den prisklasse også tilbyder noget så basalt som en hurtig og stabil internet forbindelse. Det kan sammenlignes lidt med, at skulle købe et hus som er istandsat fra top til tå lige med udtagelse af brusenichen på badeværelset, som stadig ser ud som den gang det blev bygge i 60´erne.

På den anden side, hvis du sælger et hus som ligger i den lave ende prismæssigt, og som måske overordnet set ikke moderniseret og i højeste kvalitet, så vil en køber sandsynligvis heller ikke forvente, at der er indlagt fibernet. Ja måske ville en potentiel køber ligefrem finde det overflødigt eller underligt, at der er gjort så meget ud af bredbåndsforbindelsen, når nu alt andet i boligen ikke har fået den samme mængde opmærksomhed.

Konklusionen må være, at du skal kende dine potentielle købere og dit område. Hvad er mulighederne for bredbånd i området? Hvad siger køberne når de ser huset – spørger de alle ind til bredbåndsforbindelsen? Hvis de gør det, jamen så kunne du måske overveje, at gøre en investering heri som en del af den salgsfremmende proces.