Hvad er jordvarme og hvorfor installere et jordvarmeanlæg


Jordvarme er det man kan kalde indirekte solvarme. Et jordvarmeanlæg udnytter noget af den energi som solens varme har lagret i jorden omkring et hus. Basalt set er jordvarme bare en lang slange der er gravet ned i jorden, og når dette bliver sat sammen med en varmepumpe, der omsætter temperaturforskelle til varmeenergi, har du hvad man kalder jordvarme. Hvis du overvejer jordvarme, er det nyttigt at vide, at man som fingerregel skal bruge 1-3 m2 for hver m2 bolig du skal have varmet op. Derudover skal der være lidt plads inde i huset til at have selve varmepumpen stående. Varmepumpen kan omdanne jordvarmen til både varmt vand, og til opvarmning af værelser og rum i boligen.

Jordvarme fungere på mange måder som et omvendt køleskab. Slangen som er fyldt med frostvæske, og gravet ned i cirka en meters dybde, bliver opvarmet af jorden, og varmepumpen sørger for at den varme bliver ledt ind i boligen. Den frostvæske der er opvarmet af jorden er 4-5 grader varmt, når det løber tilbage til varmepumpen. I varmepumpen bliver jordvarmet kompresset til energi med en højere temperatur, som kan bruges til opvarmning. Frostvæsken bliver i denne process kølet ned til en temperatur lige under frysepunktet, hvorefter det ryger ud i slangen igen, hvor det atter kan blive opvarmet. Jordvarmeanlægget er styret elektronisk, hvilket gør at den kan tilpasse sig den temperatur som jorden har automatisk.

Hvorfor jordvarme? Hvad er det gode i at installere et jordvarmeanlæg?

Et jordvarmeanlæg bruger strøm til at fungere. Dette er dog væsentlig mindre end hvis du direkte brugte strøm til at opvarme din bolig. Med jordvarme er det normalt muligt at spare mellem 50% og 75% CO2 udslip som der er via opvarmning af boligen med andre typiske opvarmningsformer.

Jordvarme er dog ikke kun en god ide for miljøet. Investering i et jordvarmeanlæg vil nemlig være tjent hjem i løbet af cirka 10 år, da du lynhurtigt spare 50-60% på din varmeregning ved at installere anlægget. Efter de 10 år vil det derfor være en profit.

En sidste god grund til at installere jordvarme er at det ikke er nødvendigt at holde ved lige. Lige så snart du har installeret anlægget i din have, så vil du have en betydelig besparelse med det samme.

Er du interesseret i at få tilbud vedrørende jordvarme, kan du få 3 uforpligtende tilbud  på det lige her, så du kan sammenligne investeringen med f.eks. en investering i solvarme.

Sammenlign jordvarme med andre varmeformer

Der er selvfølgelig både fordele og ulemper ved at vælge at installere et jordvarmeanlæg, i forhold til andre former for opvarmning. Vil du gerne vide mere om fordele og ulemper i forhold til f.eks. fjernvarme, så kan du læse mere her.