Hvilken batteri boremaskine skal man vælge?


Hvis du skal i gang med gør-det-selv arbejde i hjemmet i en eller anden form, kommer du sjældent udenom behovet for en boremaskine. Her står du først og fremmest over for valget mellem en boremaskine med ledning og en akku boremaskine. Akku er en forkortelse af ”akkumulator”, som i daglig tale ganske enkelt kaldes et batteri.

Da du allerede har klikket dig ind på denne artikel er du formentlig primært interesseret i netop en batteriboremaskine, og det har du også god grund til at være. For med en batteriboremaskine er du uafhængig af både stikkontakter og forlængerledninger, når du slår dig løs med gør-det-selv projekterne derhjemme.

Værktøjsmærker og kvalitet

Bosch, Dewalt eller Black & Decker? Der er en jungle af mærker at navigere rundt i, hvis du er på udkig efter en god boremaskine. Alle hævder de at være højeste kvalitet på markedet, den bedste til prisen eller den ideelle løsning til gør-det-selv projekter. Men hvilken er bedst for dig? For at finde ud af det, er det bedste du kan gøre at finde en test som sammenligner produkterne, ud fra nogle parametre der er relevante for dig.

Hvis du eksempelvis skal bruge boremaskinen til mindre projekter et par gange om året, er den ideelle løsning for dig formentlig en helt anden end hvis du har planer om større projekter, som eksempelvis at bygge en hel carport i foråret og et nyt redskabsskur i efteråret.

Helt overordnet kan man sige, at Bosch og Dewalt boremaskiner ofte er af højere kvalitet end Black & Decker. Omvendt, hvis du kun skal bruge din boremaskine et par gange om året kan det måske ikke svare sig at investere i høj kvalitet. Hvis prisen er underordnet for dig, så er en Dewalt boremaskine et sikkert valg.

Her er du som regel garanteret højeste kvalitet og der er ofte 3 års garanti på produktet – det er en stor fordel hvis du ved at du kommer til at bruge boremaskinen meget de næste mange år. Med en Bosch boremaskine har du alle muligheder, da deres sortiment spænder bredt og således forhandles både modeller i højeste kvalitet og i mere gennemsnitlig kvalitet. Ofte afspejles dette da også af prisen, så det kan du bruge som guideline. Alt andet lige vil en Bosch batteriboremaskine ofte være den bedste til prisen, så længe den er til hjemmebrug og gør-det-selv projekter.

Klik og find din nye boremaskine her >>

.

Batterier til din boremaskine

Inden du køber din batteriboremaskine er det vigtigt at gøre dig klart hvorvidt du skal bruge et eller flere batterier. Hvis du kun har planer om at skrue en skrue i væggen hist og pist til malerier eller andet, så har du formentlig ikke brug for mere end ét batteri. Hvis du derimod har planer om at bygge carport dagen lang, så kan du med fordel anskaffe dig op til tre batterier. Så har du nemlig mulighed for at arbejde uafbrudt videre med et nyt batteri, når du har boret et eller to andre flade.

Det er så ærgerligt at gå i stå med arbejdet på grund af en opladning, når det endelig er weekend, solen skinner og du selv måske for en gangs skyld har tiden. I det tilfælde er det for dumt, at gå ned på udstyr. Tre batterier lyder måske af meget, og måske er to da også nok. Uanset, så se dig godt for, når du køber ekstra batterier til din boremaskine. Du kan eksempelvis finde de fleste typer Bosch batterier her, til meget konkurrencedygtige priser, så du undgår at købe dig fattigere end gør-det-selv projektet måske i forvejen kræver.

Gå i gang

Inden du køber dig en batteriboremaskine er det selvfølgelig vigtigt at du tænker dig om, så du får købt en nogenlunde optimal løsning til dig selv. Samtidig er det dog også vigtigt at nævne, at batteriboremaskiner til gør-det-selv projekterne derhjemme sjældent koster en hel bondegård. Når du derfor har foretaget en generel screening af markedet er det bedste råd, at købe den boremaskine du har fået det bedste indtryk af.

Det er vigtigt, at du ikke bliver alt for detaljeret i din analyse af boremaskiner. For hver en time du bruger på det kunne have været brugt på selve gør-det-selv projektet. Og det er jo i virkeligheden dét du gerne vil videre med, er det ikke?

Det er nemlig også først når du i praksis har brugt en boremaskine flere gange, at du reelt har et erfaringsgrundlag for at vurdere hvad der i virkeligheden vil være den ideelle batteriboremaskine for dig. Det vil sige, at du sandsynligvis ikke kan analysere dig frem til den ideelle boremaskine på forhånd – uden at bruge oceaner af tid. Og den tid er alt andet lige bedre brugt på projektet derhjemme. God arbejdslyst!