Isolering – Montering af forsatsvinduer, del 2 af 2


Når dagen er kommet, hvor jeres forsatsvinduer og vinduesrammer er produceret, så er der sikkert mange afklarende spørgsmål, der skal løses mht. praktisk montering, levering, opmagasinering mm. Vi valgte selv at være hjemme, dels for at være behjælpelig med tvivlsspørgsmål og for at hjælpe med lidt praktisk undervejs. Der skal måske fjernes et par gardiner eller fjernes et par billeder undervejs. Vi giver her et par gode råd til den praktiske montering af forsatsvinduerne undervejs.

.

.

Gode råd når forsatsvinduerne skal monteres af din håndværker

1. Det kan være en god idé at være hjemme, når vinduerne skal monteres. Vi valgte at tage et par feriedage, så vi kunne være tæt på projektet og kunne afhjælpe eventuelle spørgsmål bedst muligt og mest effektivt. Det er naturligvis marginalt, men det er med til at understøtte en effektiv montering, når bare håndværkerne får arbejdsro.

2. Dertil er det vigtigt at være imødekommende og behjælpelig, hvilket du og vi jo altid er, når der kommer håndværkere, men der er mange måder at være imødekommende på. Gør det på din måde. Vi valgte at der var drikkevarer til rådighed for håndværkerne, så vi indkøbte sodavand og havde afkølet vand i køleskabet og fortalte dem, at de var mere end velkomne til at høre radio og forsyne sig med drikkevarer, som de nu havde lyst til.

Vi tænkte, hvordan ville vi selv kunne arbejde mest effektivt? God musik og drikke er en af de faktorer, vi altid prioriterer hos os, når vi skal arbejde effektiv og hårdt.

3. Da forsatsvinduerne var kommet, fik de lov til bare at komme forbi og opmagasinere vinduerne i vores lejlighed. Nu havde vi som nævnt taget ferie, så det var heldigt, at vi havde mulighed for at være hjemme og lukke dem ind.

.

Få tre byggetilbud på isolering her >>

.

.

Hvor lang tid tager det at montere forsatsvinduer?

Det tog kun halvanden dag for to tømrere, at montere 10 vinduesfag i vores hjem og der var endda meget arbejde for tømrene med vores vinduesfag, da vi har en del skæve vinduer i vores hjem, som krævede en del ekstra arbejde.

.

Erfaringer

Vi gjorde os en del erfaringer undervejs, som vi gerne vil dele med jer her.

1. Af de tre håndværkertilbud vi fik, kommunikerede de to af de tre håndværkere promte på vores henvendelse. Den sidste håndværker skulle vi kæmpe med for at modtage et tilbud, så firmaet blev valgt fra ret tidligt i processen.

2. Vi erfarede at mange af de håndværkere vi kommunikerede med i den indledende fase ikke responderede særlig effektivt på vores kommunikation pr. mail. Vi bad dog ensidigt om et tilbud på mail, så vi havde dokumentation for vores kommende aftale for montering af forsatsvinduer. Vi valgte derfor at samtale over telefon og sendte håndværkerne efterfølgende en mail med oplysning om de aftaler vi havde indgået pr. telefon. På den måde havde vi dokumentation for montering og øvrige aftaler.

3. Vi blev lovet montering i uge 15, men da vi nåede uge 19 havde vi ikke hørt fra håndværkerne. Vi havde endda betalt et forskud på montering af vinduerne. Vi tog kontakt til formaet og bad om at få vores forskud retur og det fik vi uden problemer. Vi fik monteret forsatsvinduerne i uge 31 pga. en udvidelse og midlertidig lukning af fabrikken, der producerede vores vinduer til tømrefirmaet, som vi havde en aftale med. Det var ikke en detalje vi blev oplyst omkring, så vi vil tilråde jer at tjekke monteringsdatoer og perioder med flere ansatte.

.

.

Konklusion

Samlet er vi godt tilfredse med resultatet og prisen for produktion og montering af forsatsvinduer matchede tilbuddet, så det var en succes. Nu i de kommende år glæder vi os over at kunne spare mange penge på elregningen og få støjdæmpet vores hjem.

.

Få tre byggetilbud på isolering her >>

.

Læs også vores indledende artikel om overvejelser for montering af forsatsvinduer del 1 i den indledende fase, link   >>