Køkkenindretning | Guide: Indretning af store køkkener


Vi giver gode tips til køkkenindretning af store køkkener. Praktisk gælder det om at opbygge et godt fundament for en ny inspirerende boligindretning. Selvom dit køkken er stort, kan du sagtens finde inspiration til reetablering og fornyelse af dit store køkken.

Det store køkken: Et rum med muligheder

Med et stort køkken har du større overflader og dermed flere muligheder for at lege med pladsen og indretningen af køkkenet. Du har gode muligheder for at gennemføre den indretningsstil, som du er faldet for, mens du på den anden side også har rig mulighed for at bygge køkkenet op om de oplevelser, som du ønsker dig.

Oplevelser

Med den ekstra plads som følger i store køkkener, er der her rigtig god mulighed for at realisere drømme om familieliv og sociale oplevelser. I et stort køkken er der bedre betingelser for at samle en større eller mindre gruppe af mennesker, hvad enten det er venner eller familie, og om det er eksempelvis på en afslappet hverdag eller til en fin middag. Spørgsmålet er hvilke oplevelser og hvilken type af samvær dit køkken skal danne rammen for?

Skal dit køkken være et naturligt samlingspunkt? Eller er det måske i virkeligheden i stuen du har lyst til, at de sociale begivenheder skal foregå? – I så fald er det jo fint nok, ikke at bruge dine kræfter her. På den anden side har du mulighed for at udleve drømmen om et ”samtalekøkken”, hvis du har sådan en. Hvis du er i et parforhold og eventuelt har børn, eller hvis du eksempelvis er glad for at bruge tid i køkkenet, kan et samtalekøkken gøre det lettere for din familie eller dine samboer at bruge tid sammen med dig, selvom de ikke er direkte involverede i dine køkkenaktiviteter. Ud fra et socialt perspektiv, hvilke ønsker har du så til de faciliteter dit køkken skal have? Når du er i køkkenet, hvordan vil du så gerne kunne være sammen med menneskerne i dit liv? Ønsker du plads til en stor spisekrog, eller skal der være plads til at boltre sig i køkkenet?

Indretning | Et rum for børnefamilien

Har du børn og ønsker, at køkkenet skal være et sted, hvor de opholder sig, er det funktionsmæssigt nødvendigt at tænke på en børnevenlig indretning. Ønsker du, at børnene skal have mulighed for at lave andre aktiviteter, mens du laver mad eller ønsker du plads til, at de kan deltage uden at det besværliggør din egen aktivitet i køkkenet? Måske er lidt ekstra ledig gulvplads i køkkenet det, der gør forskellen, så børnene kan lege frit, og du stadig kan have overblikket.

Måske er det ekstra bordplads i har brug for, så børnene kan deltage i madlavningen uden at det bliver uoverskueligt og kommer til at knibe med pladsen. Hvis børnene skal kunne være med i køkkenet, kan det være en fordel at indrette det med fleksible elementer, som eksempelvis skamler eller små stiger, som børnene kan bruge og stå på når de deltager, og som du kan bruge til opbevaring af ofte anvendt køkkenudstyr eller -maskiner, når i ikke laver mad.

skammel. .Trappestige.

Klik og se et udvalg af skamler her >> ….. Læs mere og se et udvalg af trappestiger her >>

skammel_sort. .Trappestige_sort

.

blaa_skammel. .hvid_skammel

Klik og læs mere om blå fodskammel her >>Klik og læs mere om hvid fodskammel her >>

.

Indretningsmuligheder

Gennemfør én stilart eller brug elementer af flere

Et stort rum kan indeholde flere møbler, inventar og udsmykning end små, uden at det kommer til at se proppet eller rodet ud. Det kan du udnytte, så du kan skabe en gennemført indretning, hvad enten du indretter dit køkken efter én bestemt stilart eller ved at sammensætte flere.

. 

Elementer i fokus

Det store rum giver dig god mulighed for at sætte et enkelt eller flere elementer i fokus og gøre dem til en slags hjørnesten i indretningen. Eksempelvis kan enten et vægmaleri eller en stor væg, som er lavet helt eller delvist om til en kridttavle være et indretningsmæssigt centrum og blikfang.

Ligeledes kan et barområde med smukke stole, et område af en væg med sirligt uordnede billeder eller en stor, smuk lampe være det element, som indretningen er centreret om. Vælg et eller flere elementer, som du finder særligt smukke, og som du ønsker at fremhæve. Sørg for at de får lov at komme til sin ret ved at give dem lov til at stå alene eller ved at komplimentere dem med mindre dominerende elementer, som passer til den valgte stil.

sort_barstol. .barstol_graa

Klik og se et stort udvalg af barstole her >>

hvid_barstol. .hvid_barstol4

.

Skab flere rum

Med megen plads har du også mulighed for at skabe flere rum i køkkenet. Med forskellige typer af rumdelingselementer, kan du skabe eksempelvis både køkken, krea-stue, vinkrog og barhjørne i det samme rum. Du kan nemt supplere eller konstruere en ny indretning, der udvider mulighederne i alle dine rum.

barskab

Klik og læs mere >>

Deler du rummet op i flere, bliver det lettere at lege med elementer som ikke tager udgangspunkt i den helt samme trend, eller måske endda stilart, uden at skabe et rodet udtryk i rummet – rummene. Brug eksempelvis lette gardiner, smukke skænke og reoler, skydedøre eller -vinduer til at opdele rummene.

skænke

Klik og se udvalget af skænke her >>

Undgå at overfylde

Når man har megen plads, kan det hurtigt blive let at samle en masse inventar og nibs, som er overflødigt eller som forstyrrer det indretningsmæssige udtryk som ønskes. Et godt råd for at holde lidt line i sig selv er at starte på en ”blank side”.

Tøm køkkenet og indret det så du synes, at det har en passende og æstetisk mængde af udsmykning og inventar – og glem så for et øjeblik alle de ting, som du har været vant til at have i dit køkken og som ”skal” være der. Tag et kig på dit nyindrettede køkken – er der noget som forstyrrer dit øje og som ikke harmonerer med det ønskede udtryk? Fjern dem, og modstå fristelsen til at finde pladser til alle de gamle ting, som ikke var blandt dine førsteprioriteter i det nye køkken. Pak dem væk og overvej gerne, om de har udtjent sit formål. Passer de stadig til den person du er og til den side du vil vise af dig selv? Nu har du et køkken, som er indrettet med de førsteprioriteter der stemmer overens med din drømmeindretning – og ikke et rum med ting og sager af 2. sortering, som du måske ikke har taget stilling til de seneste år, de har stået på hylden. Indretning gør en stor forskel.

.

LÆS OGSÅ: Gode tips til køkkenindretning – del 1: Små køkkener >>

.