Nyt tag – hvilket skal jeg vælge?


Er det blevet tid til at få lagt nyt tag på boligen, så er det også blevet tid til at finde ud af hvilken type tag som du skal vælge at få lagt. De fleste vil ofte vælge at få lagt den samme type tag, som der lå på i forvejen, men det er måske ikke altid det bedste valg. Læs med og bliv klogere på hvilket nye tag du skal vælge. Se og hør indlægget på video nederst på siden.

Valg af nyt tag – der er flere faktorer

Truer regn og sne med at trænge igennem taget, eller er det måske allerede begyndt på det, så er det på tide, at få undersøgt hvilket tag der skal ligges på din bolig, eller eventuelt om det nuværende bør renoveres.

 Anbefaling fra Praktisk Bolig: Nyt tag hvis du bor i Jylland eller på Fyn – Få 3 uforpligtende tilbud her! 

Tilbud på nyt tag hvis du bor på Sjælland – Få 3 uforpligtende tilbud her!

 

Der findes i dag rigtig mange forskellige gode løsninger, og der er derfor også mange forskellige faktorer at tage højde for når du vælger tag. De overordnede faktorer du skal tænke på når du vælger taget er, om tagkonstruktionen kan klare typen af tag, hvor lang en holdbarhed der er i den type (et tag kan have en levetid på alt lige fra 15 år til 100 år), hvilken tæthedsgrad det har, hvor dyrt materialet er, hvor dyrt det er at ligge og ikke mindst i hvor stort et omfang det kræver løbende vedligeholdelse.

Fordele og ulemper ved Tegltag

Tegltag har en forholdsvis god levetid, og tegltag af vingefangsted har normalt en leveltid på mellem 50 og 70 år, og tegltag af falstagsten har en normalt en levetid på mellem 60 og 75 år. Det vil sige, at hvis du ligger et tegltag, så slipper du sandsynligvis for at skulle lægge tag på denne bolig igen. Tegltag er af høj kvalitet, og det ser rigtig godt ud på mange boliger. Ulemperne ved tegltag er at det er forholdsvis dyrt både hvad angår materialer, og monteringsprisen, da det er rimelig komplekst. Samtidig kræver det en del vedligeholdelse. Vælger du et tag af tegl, så har du til gengæld et tag som du kan blive gammel sammen med.

Fordele og ulemper ved betontagsten

Betontagsten er en moderne tagsten, som til forveksling ligner teglstenen. Med et tag af betontagsten, får du et både flot og holdbart tag, og prisen er en hel del lavere end teglstenen. Du kan ikke få betontagsten i så mange forskellige faconer, men til gengæld er der et bred udvalg af farver. Betontagsten har lige som falstagsten en levetid på mellem 50 og 70 år. Materialet er som nævnt en lille smule billigere en tegl, men til gengæld er monteringsprisen også i den dyrere del. En ekstra fordel ved at vælge betontagsten er dog at den ikke kræver helt lige så meget vedligeholdelse.

Fordele og ulemper ved skifereternittag

Skifereternittag har en mellemlang levetid på mellem 35 til 40 år. Taget er rimelig tæt og det er ikke det dyreste materiale, men det koster dog en del at få lagt på, da kompleksiteten ved skifereternittag er lidt over middel. Hvis man vælger den form for tag, skal man også være klar på at det kræver løbende vedligeholdelse.

Fordele og ulemper ved bølgeeternittag

Bølgeeternittaget har lige som skifereternittaget en mellemlang levetid på omkring de 40 år, og er et rigtig godt valg for specielt boliger, som ikke kan klare de tungere tage, da bølgeeternittag har en ganske lav væg, og derfor kan monteres på næsten alle huse. Der findes to forskellige størrelser af bølgeeternittag, men det er som regel den mindre der bliver brugt til normale parcelhuse og lignende.

Fordele og ulemper ved stålpladetag

Stålpladetag har også en mellemlang levetid på mellem 40 og 50 år. Dette er en billig løsning af tag, da både materiale og monteringsomkostningerne bliver holdt nede i et overkommeligt niveau. Samtidig er der også få krav til vedligeholdelse. Førhen var det mest haller og lader som fik denne type af tag, men der er sket meget med udseendet af stålpladetag de seneste år, og det ligner nu mere og mere tagsten, og af denne grund også brugt i videre udstrækning til parcelhuse.

Fordele og ulemper ved tagpaptag

Vælger du et tag af tagpaptag, så kan du forvente en levetid på mellem 30 og 40 år. Det er ikke taget med den længste levetid, men til gengæld er det en af de billigere løsninger. Materialet er rimelig i pris, og selve opførelsen er direkte billig i forhold de fleste andre former. Samtidig kan er tagpaptag en tagløsning som kan ligges på næsten alle typer af boliger, på alt lige fra garagetage og skure til dyre arkitekttegnede villaer. Der er derfor også flere og flere boliger rundt i landet, som er beklædt med tagpaptag. En af de grundene til dette er blandt andet at det kan ligges helt ned til en hældning på 3 grader.

Fordele og ulemper ved gummitag

En mindre kendt tagform i Danmark, er gummitaget. En af grundene til at det ikke er så kendt, er nok blandt andet at det er ret svært at lægge, og derfor bestemt ikke gør det selv arbejde. Gummitag har heller ikke den længste levetid, som ligger på mellem 25 og 35 år. Til gengæld er det et tag der er billigt at få lagt, og det kræver ikke megen vedligeholde i de år som det er på boligen.

Fordele og ulemper ved plasttag

Igen har vi fat i et tag der ikke er så kendt i Danmark. Plasttag har ikke nogen lang levetid i forhold til de andre tage, og du skal ikke regne med en længere levetid end 15 til 25 år. TIl gengæld får du med plasttag en let løsning, som ikke tynger nogen bolig ned. Derfor kan den også ligges på de fleste bygninger. Skal du have en hurtig og billig løsning, på en bygning, som ikke kan klare de tunge tage, så kan plasttag derfor godt være en mulighed.

Fordele og ulemper ved glastag

Glastag har kun en levetid på mellem 15 og 20 år. Det er ikke den billigste løsning, men det kan godt give mening, hvis man gerne vil have masser af lys ind i boligen. Der er heller ikke meget vedligeholde ved et glastag.

Fordele og ulemper ved kobbertag

Med et kobbertag er vi i den absolut dyreste ende af prisskalaen. Med et kobbertag får du til gengæld også et tag der kan holde helt op til 100 år, og det er ikke en gang et tagtype der kræver ret meget vedligeholdelse. Med kobbertag, får du helt sikkert et andet tag end naboen, og et flot et af slagsen, som du ikke behøver tænke over hvornår du skal skifte igen, men du skal så også betale for det.

Fordele og ulemper ved naturskifertag

Naturskifertag er et utroligt holdbart produkt. Holdbarheden på et naturskifertag kan derfor næsten konkurrerer med holdbarheden på et kobbertag. Naturskifertag har en normal levetid på mellem 70 og 90 år, men er også ofte set med en levealder på helt op til 150 år. Der er ikke megen vedligeholde ved et naturskifertag. En af grundene er blandt andet at naturskifertag giver en høj trækonstruktionen under taget en høj temperatur, når solen skinner, hvilket forhindre skadelige mikroorganismer som f.eks. råd og svamp i at opstå.

Fordele og ulemper ved zinktag

I Danmark er zinktage ikke så ubredte, men kigger man over hele Europa, så er zinktage et af de mest populære tagmaterialer. Danskerne er dog de senere år begyndt også at tage zinktage til sig, da det giver nogle ganske smukke og simple tage. Et zinktag er dog ikke den billigste løsning, og ligger sammen med naturskifertaget og kobbertaget i den dyre ende. Lige som de to andre nævnte tage, har det dog en god lang holdbarhed, og skal ikke skiftes før om 60-80 år. Det er også værd at nævne at det ikke kræver meget vedligeholdelse.

Fordele og ulemper ved stråtag

Stråtag var mere brugt i ældre dage end det er nu. Det er dog stadig en rigtig hyggelig form for tag, og det er faktisk slet ikke den dyreste løsning af tag. Levetiden er dog slet ikke på højde med mange af de andre former for tag, og du skal ikke regne med en længere levetid end mellem 20 og 40 år. Et af de andre minusser ved et stråtag, er derudover den forøget brandfarer, som der er ved et stråtag i forhold til de andre typer af tage.
Den store brandfare medfører også et andet minus ved denne tagtype, nemlig at husforsikringerne bliver dyre hvis man har en stråtag. Det er faktisk selvom der er fx. Ved affyring af nytårsfyrværkeri er opsat regler omkringe hus med stråtag. Man skal hele 200m væk fra et hus med stråtag fyr affyring er lovlig. Tænker mig sig lidt om, så giver det meget god mening. De to minusser ved denne tagtype, er nok også den overvejende grund til at det kun ses på huse som allerede er opført med stråtag. Overvejer du et nyt tag kan du evt. Læse mere her.

Fordele og ulemper ved trætag

Man ser ikke trætage så ofte i det Danske landskab, men det kan i flere tilfælde alligevel være en mulighed. Et godt trætag kan have en levetid på helt op på mellem 35 og 50 år, og giver derfor tag over hovedet i flere år end de fleste nok lige vil tænke. Det er dog et tag der kræver en hel del vedligeholdelse, hvilket nok holder de fleste fra at lægge sådan en type af tag. Materialet er ikke så dyrt igen, men at få det lagt kræver lidt mere, hvorfor prisen for håndværkerne der ligger det som regel også bliver i den højere ende.

Anbefaling fra Praktisk Bolig: Nyt tag hvis du bor i Jylland eller på Fyn – Få 3 uforpligtende tilbud her! 

Tilbud på nyt tag hvis du bor på Sjælland – Få 3 uforpligtende tilbud her!

Professionel hjælp til valg af nyt tag

Nyt tag er en større investering, og det er derfor en rigtig god ide at tjekke forskellige muligheder. Jeg har i ovenstående kort beskrevet fordele og ulemper ved forskellige typer af tag, men ikke typer af bolig kan klare alle slags tage, og det er derfor en god ide at du forhøre en professionel om hvilke muligheder du har.

Samtidig er det en generelt en god ide at få tilbud fra flere forskellige tag-firmaer, da der godt kan være en del at spare ved at vælge de rigtige, så sådanne store projekter som det at få lagt et tag nu en gang er.

Det kan også være en god ide at få undersøgt om en renovering kan svare sig på dit nuværende tag. Få 3 tilbud på tagrenovering her.

 

Skal du have nyt tag, kan det også være en god ide at undersøge mulighederne for solvarme, som ofte er en god ide at investere i ved samme lejlighed.

Se og hør indlægget på video:

Uforpligtende tilbud på nyt tag - Jylland el. Fyn

Anbefaling til Jyder og Fynboer: få uforpligtende tilbud på nyt tag

Uforpligtende tilbud på nyt tag - Sjælland

Anbefaling til Sjællændere: få uforpligtende tilbud på nyt tag