Typer af græs – Hvilken græsplæne skal jeg vælge?


En græsplæne er ikke bare en græsplæne. Hvis du skal anlægge en græsplæne, kan det derfor være en god ide at over hvilken type græsplæne du vil have, og dermed hvilken type af græs du skal så. Jeg vil i dette indlæg kigge lidt på de forskellige græsplæner der findes, og hvordan du skal holde dem. Sidst men ikke mindst vil jeg se lidt på hvilke typer af græs der findes, og ud fra disse data burde du kunne komme nærmere det rigtige valg af græs til din græsplæne.

Hvornår skal jeg slå græs

Inden jeg skriver om de forskellige typer af plæne, og hvordan de holdes, vil jeg lige starte med at fortælle hvornår det er tid til at slå græs, som er et ganske ofte stillet spørgsmål. Hvornår jeg skal slå græsset første og sidste gang. Grunden til at det er et ofte stillet spørgsmål ligger nok i at det kan variere meget fra år til år. Det afhænger nemlig af temperaturen i jorden. Græs starter med at vokse når temperaturen i jorden bliver omkring 7-8 grader varmt, og der er selvsagt ikke nogen grund til at gå i gang med at slå det før det er begyndt at vokse. Samtidig skal det helst være en vis højde før du slår det første gang. Gerne 6-10 cm højt. Normalt vil temperaturen i jorden være høj nok til at få græsset til at vokse midt i april. Det kan dog nogle år have været så kold en marts og start april, at det også bliver senere at sæsonen starter.

Du skal igen slå dit græs indtil det stopper med at gro. Dette gør det ofte omkring oktober måned. Er det en varm slutning på efteråret, kan du også opleve at du sagtens kan slå det helt indtil en gang i November måned.

Sådan holdes græsplænen til den aktive familie

Er du medlem af en familie med et par børn, så ved du at plænen også skal kunne klare lidt af hvert. I dette tilfælde, vil det være passende at du slår græsplænen en gang om ugen. For at græsset gror passende, skal det gødes en lille smule 3 gange henover sæsonen, og sidst på sæsonen kan det være en god ide at efterså en lille smule, hvis du gerne vil have en god tæt græsplæne, og hvis du gerne vil undgå alt for mange bellis og mælkebøtter i græsset.

Græsplænen for naturelskeren

Er du til en mere naturlig græsplæne, der vil give der lidt mere naturliv i form af insekter og forskellige andre smådyr, så kan det være du bør anlægge en naturgræsplæne. Det er ganske simpelt, for i grove træk skal du nemlig bare lade være med at slå den i løbet af sommeren. Det kan dog være en god ide at slå nogle stier ind imellem det uslåede græs, for at du bedre kan færdes rundt i haven, og det giver samtidig en lækker kontrast.

En velplejet naturgræsplæne kræver dog stadig lidt arbejde, hvis den ikke skal blive helt vildt. Du bør løbende fjerne rodukrudt, mens græsplænen vokser, og sidst på sommeren skal det hele klippes for at du kommer selvsået busk og krat til livs. Det er dog en god ide at lade være med at give plænen gødning, da du så helt sikkert vil kommer til at få en græsplæne med tidsler og deslige.

Lad din græsplæne blive til en blomstereng

En blomstereng af en græsplæne ligner på mange måder naturgræsplænen. På samme måde som med naturgræsplænen er det praktisk at du sørger for at slå nogle stier i græsset, for at du nemmere kan komme rundt mellem dine blomster og det høje græs. På samme måde er det vigtigt, hvis ikke vigtigere, at der ikke er så meget næring (læs gødning) i jorden, hvis blomster skal have en chance i konkurrencen med græsset og eventuelle andre konkurrenter. Det anbefales at du anlægger din blomstereng om efteråret, hvor du først fjerner ukrudt, og derefter strøer en blanding af enårige og fleråret blomsterfrø. Cirka 1/4 enårige og resten flerårige. Dette giver et flot og lækkert resultat, når en frodig og pæn blomstereng skal anlægges.

Den pæne og velplejede græsplæne

Hvis du gerne vil have en perfekt græsplæne, så kræver det også der bliver gjort det ekstra for det. Det betyder at du skal slå græsset 2-3 gang hver eneste uge, og det betyder også at hvis du er væk et par uger på en ferie, så ser den ikke helt lige så perfekt ud bagefter. Græsslåmaskinen vil normalt blive indstillet til at slå med en længde så du lader 2-2,5 cm græs være tilbage hver gang. Dette vil gære græsplænen tæt, men den vil dog også være mere sårbar i perioder med meget tørke, hvorfor det så vil kræve at du også vander græsplænen. Plænen kræver at du gøder den, og du skal være lidt mere omhyggelig med dette, da det er vigtigt at alle steder får lige meget gødning, hvor at den ikke vokser hurtigere nogle steder i forhold til andre.

Tillæg til ovenstående typer af græsplæner

Hvis du vil have lidt ekstra lækkert i din græsplæne i foråret, kan det være en rigtig god ide at grave lidt forskellige løgplanter ned i jorden. Dette kunne f.eks. være krokus, påskeliljer eller tulipaner. Så hvis du synes at græsplænen ser lidt trist og kedelig ud før græsset rigtig kommer i gang, så er dette helt sikkert en god ide, og noget som vil få dine naboer til at blive lidt misundelige i de tidlige forårsmåneder. Det kan være en fordel at vælge de tidligste løgplanter, hvis du gerne vil tidligt i gang med at slå græsset. Hvis du vælger krokus, erantis og vintergækker som pryd i din plæne, kan du gå i gang med at slå græsset sidst i maj.

Typer af græs – hvilken er god til hvilken græsplæne

Der findes rigtig rigtig mange forskellige typer af græs. Jeg vil her kort beskrive tre forskellige typer, som er ganske udbredte, og som giver nogle pæne græsplæner.

Entrapgræs er græstype som kan klare meget slid, da den har et stort rodnet, og hvis f.eks. børnene får slidt den ned et sted, så genoprettes den hurtigt. Dette er derfor et godt valg til enten den aktive families plæne eller til den velpleje græsplæne.

Rajgræs kendetegn er at den er god til at modstå slid, da den har ret brudsikre blade. Mange der gerne vil have en pyntegræsplæne vil sikkert ikke bryde sig om den, men det giver rigtig gode græsplæner for familien eller til naturgræsplæne.

Rødsvingel er et rigtig godt valg til den velplejede græsplæne eller til blomsterengen. Det er en langsomtvoksende type af græs med meget fine blade, som giver et rigtig lækkert resultat.

Du kan også vælge et blandingsprodukt, som ofte giver endnu bedre resultater, som f.eks. Trim plænegræs Villa Turf.