Valg af boligadvokat


Boligadvokaten er den mest almindelige rådgiver for køber ved en bolighandel. Da køb af bolig, vil være de største køb i dit liv, så er det også vigtigt at få den rigtige rådgivning. Dertil ved du nok allerede at advokater sjældent er helt billige at få hjælp af. Af disse to grunde, så bliver det ganske vigtigt at vælge den rigtige boligadvokat. Det gælder om at finde den rette blanding af erfaring og pris.

Jeg vil her i artiklen, komme med nogle gode råd, for dig som for første gang er på jagt efter en god boligadvokat. Har du yderligere spørgsmål omkring boligadvokater og hvad disse kan være behjælpelige med, så er du mere end velkommen til at skrive en kommentar nederst på siden.

Hvad er boligadvokatens opgaver og hvad kan han være behjælpelig med?

Boligadvokatens opgave ved køb af bolig er blandt andet at gennemgå alle handlens dokumenter, være med til at sikre køber de bedst mulige købsvilkår og sidst men ikke mindst sikre, at handlen efterfølgende bliver gennemført i overensstemmelse med købsaftalen. Der er mange penge involveret i et huskøb, og der er derfor også mange regler og paragraffer at holde styr på. Her kan det derfor være en god ide at finde en med en vis erfaring.

Boligadvokaten kan samtidig rådgive før, under og efter køb af bolige. Han vil blandt andet kunne rådgive om købsaftalens indhold, tilstandsrapportens betydning, finansiering og forsikring, ligesom han kan håndtere alt papirarbejdet ved handlen.

Boligadvokatens rolle ved salg vil være rådgivning. I hvor stort omfang du har brug for boligadvokaten, vil derfor afhænge af dine behov.

Boligadvokaten er en uvildig rådgiver. Dette betyder at han ikke må  få nogen form for bonusser eller provision banker eller forsikringsselskaber, og at han udelukkende skal varetage dine behov. Dette er godt at huske på i salgs- eller købsprocessen, da det ofte er et godt sted at hente råd i forbindelse med tvivl.

Hvorfor vælge en boligadvokat?

Langt de fleste mennesker har ikke prøvet at købe eller sælge en bolig før, eller i hvert fald ikke ret mange gange. Hvis der er nogle former for tvivl, kan det derfor være svært at tage de rigtige beslutninger. Når du får hjælp fra en boligadvokat, sikre du at risikoen for at noget går galt i processen minimeres til tæt på nul. Det vil for de fleste gøre nattesøvnen noget lettere.

Alle advokater stifter en eller anden grad bekendtskab med boligsalg i løbet af deres uddannelse. En stor grund til ikke at vælge den samme advokat som du bruger i andre sammenhænge er dog, at reglerne indenfor boligområdet ændre sig ret ofte. Boligadvokaten har specialiseret sig i området, og kan derfor hurtigt og effektivt  finde og rette de fejl der eventuelt måtte være i de forskellige dokumenter som købsaftalen.

En ikke specialiseret advokat, kan ofte godt være billigere end en boligadvokat. Men hvis han f.eks. kan være afgørende for at du kan få en billigere pris for huset, så er det måske i det store hele alligevel småpenge.

Hvilken boligadvokat skal jeg vælge?

Det kan være en god ide at sammenligne flere forskellige boligadvokater med hinanden. Dette gælder både i forhold til pris, men det er mindst lige så vigtigt at få en ide om hvem der har erfaringen, og hvem der kan hjælpe lige netop dig med køb eller salg.

 

Har du nogle spørgsmål, som er mere konkrete end hvad vi har beskrevet ovenfor, så er du mere end velkommen til at skrive en kommentar.