Gode råd og tips til boligen

Valg af malerpensler til maling af vinduer og dørkarme

0

Vinduer og dørkarme er noget af det mest udsatte på et hus. Træet er konstant udsat for både inden- og udendørs temperaturforskelle, hvilket betyder at deres ofte dannes fugt og kondens. Lige netop fugt og kondens er nogle af træets værste fjender, fordi det er vejen til råd og svamp. Hvis træet først rammes af råd og svamp, så vil det med stor sandsynlighed betyde, at man skal udskifte de ramte vinduer og dørkarme, og det kan blive en dyr fornøjelse.

Her kan du købe malerpensler

Køb dine malerpensler og maling online

 

Hvis man vil undgå, at vinduer og dørkarme bliver ramt af råd og svamp, så skal de vedligeholdes ordentligt. Vedligeholdelsen er egentlig forholdsvis simpel, da den primært består i rengøring og maling. Det er vigtigt at man holder træet rent og får tørret eventuel kondens væk. Maling er den primære del af vedligeholdelsen. Malingen er med til at beskytte træet i vinduer og dørkarme. Udover at beskytte træet, så gør malingen naturligvis også, at vinduer og dørkarme fortsat ser pæne ud.

Maling af vinduer og dørkarme kræver præcision

Man kan sagtens klare malerarbejdet selv. Det kræver lidt præcision, at male vinduer og dørkarme, men med lidt tålmodighed kan man sagtens klare det. Når man skal male vinduer og dørkarme, så er det vigtigt at man har udstyret i orden. Det gælder både med hensyn til malingen, men i særlig grad også penslerne. Man skal huske at anvende en udendørs maling, som tillader fugten at slippe ud. Det vigtigste er dog at man har penslerne i orden. Hvis man har købt sig nogle gode pensler, så er chancen for et perfekt slutresultat også markant større. Det var den  fra et malerfirma som vi fandt på malertilbud.dk

Er man ikke fagmand, så kan det være meget svært, at finde ud af præcis hvilke pensler man skal bruge til at male vinduer og dørkarme. Umiddelbart så ligner mange pensler hinanden, men der er faktisk ret store forskelle. Der er både forskel på formen, størrelsen, materialet der er brugt og hårdheden. Det er vigtigt, at man har styr på hvilke pensler, der passer til at male vinduer og dørkarme inden man går i gang. Har man gjort sit forarbejde med penslerne, så vil chancen for et perfekt resultat være markant større.

Køb af malerpensler

Når man skal købe pensler, så skal man altid undgå dem, der er alt for billige. Hvis man køber for billige pensler, så risikere man, at hårdende falder af mens man maler og det ødelægger det færdige resultat. Køb derfor altid pensler af høj kvalitet. Tænk på det som en god investering. De vil gøre det nemmere at male og i sidste ende give et bedre slutresultat. De lidt dyrere pensler holder også i væsentligt længere tid, så de kan alle bruges af flere omgange.

Udover prisen, så skal man altid kigge efter formen og størrelsen på penslen. At male vinduer og dørkarme kræver præcision. De bedste pensler til maling af vinduer og dørkarme er dem, der er lidt mindre i størrelsen og har en mere rund eller oval form. Disse pensler er nemmere, at male helt præcist med. Disse pensler er beregnet til det man på malersprog kalder for ’beskæring’ – hvis man ikke er fagmand, så betyder det ’at male kanter’. De runde og ovale former gør, at penslerne opfanger malingen bedre, så man ikke ender med ’pølser’ op og ned af kanterne.  Det næste man skal kigge efter er materialet. Der findes som udgangspunkt tre typer materiale, som pensler normalt bliver lavet i. Der findes pensler af naturmateriale også kaldet for svinebørster, pensler lavet af kunstmateriale (nylon) og pensler, der er lavet af en blanding af de to. Valget af materiale afhænger lidt af, hvilken type maling man anvender. Hvis man anvender oliebaseret maling, så vil de typisk være bedst med en pensel af naturmateriale. Anvender man derimod en vandbaseret maling, så vil det som oftest være bedst med en pensel af nylon. Hvis man skal male vinduer og dørkarme, så er det primært svinebørster man skal gå efter, da de lidt blødere materiale egner sig bedre til maling af træværk.

Der er altså flere ting man skal huske, når man skal købe nye pensler. Hvis man vil have det bedst mulige slutresultat, så er et par gode pensler altafgørende. Brug rådende fra denne guide når du skal købe nye pensler, så vil du helt sikkert få fat i de rigtige. Skulle du alligevel være i tvivl, så er det altid en god idé, at tage ned i det lokale byggemarked og spørge en medarbejder til råds – alternativt kan du tage kontakt til en maler.

 

Leave A Reply

Your email address will not be published.