Gode råd og tips til boligen

5 gode gaveidéer til hjemmet

0

Ofte er jagten på den perfekte værtindegave en hård tjans, da man ikke får en ønskeliste smidt i hånden. I en travl hverdag kan det være et stort kaos at skulle bevæge sig ud i de mange butikker, og på bedste personlige og kreative vis finde på den helt rette værtindegave.

Hjælpen er heldigvis kommet. Hvem end man er og hvor end man bor, er et sikkert gavehit altid noget til hjemmet. Derfor får du her en guide til 5 gode gaveidéer til hjemmet, hvad end du skal finde gave til den aktive, den unge, den store børnefamilie eller den moderne singlekvinde.

Design til det moderne og minimalistiske hjem

Leder du efter gaven til det moderne hjem, er klassisk design altid et sikkert hit. Hvad end det er et stort hjem eller en lille lejlighed, kan man altid finde plads til noget klassisk dansk design. Et sikkert hit i denne retning kan være vaser eller anden porcelæn fra Kähler. Disse fås i mange forskellige størrelser, farver og former, alt efter hvad man er til og hvor meget plads man har. Ligeledes har Kählers keramik ofte en praktisk funktion, men fungerer også som udsmykning til hjemmet.

Til børnefamilien

Det kan ofte være svært at finde en gave til hjemmet, som hele familien kan få glæde af. Men et godt brætspil falder altid i god jord hos de fleste aldersgrupper. I dag findes der hundredvis af brætspil, som er tilegnede hele familien. Sværhedsgraden ligger derfor således, at spillene ofte både er sjove og til at gå til for store som små. På den måde kan brætspillene være samlingspunkt for familiehyggen.

Er familien i den mere sportslige ende, kan en god idé være noget lidt større og mere aktivt for hele familien. Der findes et hav af forskellige lege og spil, som kan foregå i hjemmets udendørsarealer. Kast dig ud i at finde en lækker læderfodbold eller et godt og solidt rundboldbat, så hele familien kan dyrke motion i fællesskab på en sjov måde. Legene kan også være lidt mindre aktive, hvor fokus i stedet ligger på det hyggelige. Her er spil som petanque, kroket eller kongespil en sikker vinder, uanset alder.

Til hende eller ham, der lige er flyttet hjemmefra

Skal du til housewarming hos en, der netop er fløjet fra reden, kan det være svært at finde ud af, hvad der tiltaler netop denne person. Du har sikkert ikke viden om, hvad han eller hun har af indretningspræferencer, da de ikke har haft eget hjem at indrette før. Her skal man huske at unge der netop er flyttet hjemmefra, ofte mangler mange praktiske ting, og sjældent selv har råd til at gå ud og købe de dyre og lækre varianter.

En god idé kan derfor være at kaste sig ud i noget praktisk, de har brug for, men som samtidig er lækkert og i god kvalitet. Dette kan eksempelvis være noget til køkkenet, som en lækker Bodum Kaffekande eller et Le Creuset salt- og pebersæt. Det er ligeledes ting, som man kan have i mange år, da kvaliteten og designet er i top.

Til de madglade

Skal du købe gave til en familie, der kan lide at være i køkkenet, har du et væld af muligheder. Ofte kan du også gøre denne gave lidt sjov og personlig. Er gaven til en større børnefamilie, kan du eksempelvis købe dem en lækker pandekagepande eller et vaffeljern, og måske tilføje en gang færdigdej ved siden af gaven. Gaver til at lave lækre ting i køkkenet er både et hit for dem i familien der skal kokkerere og for dem der må være med til at nyde maden efterfølgende.

Skal du i stedet finde en gave til de madglade, der har god sans for det kulinariske, kan du søge hen i delikatesseafdelingen. Få skræddersyet en kurv med mere eksklusive madvarer, som kan spice en hver ret op. Dette kan være en flaske trøffelolie, nogle spændende og anderledes krydderier eller noget lækker chokolade.

Til det personlige hjem

Ikke alle mennesker er til den klassiske indretning i hjemmet. Nogle kan godt lide at indrette deres hjem med minder og gode historier. Her kan det være en sjov og personlig idé at bringe noget med hjem fra en rejse, som har en historie bag sig.  På den måde bliver gaven også noget unikt, som ikke alle danske hjem har. Er man ikke på vej ud på den store jordomrejse, men vil alligevel gerne finde noget personligt, kan det være en idé at søge i en genbrugsbutik eller et antikvariat. Her finder man ligeledes unikke ting, og kan ofte finde noget smukt og anderledes til hjemmet. Ydermere bakker man op om den i dag meget moderne indgang til genbrug, ved at give nyt liv til noget, som andre tidligere har skilt sig af med.

Søger du flere idéer til den perfekte værtindegave til hjemmet, kan du få mere inspiration på lige her.

Leave A Reply

Your email address will not be published.