Bekæmpelse af møl


Har du problemer med flyvende møl eller larver fra møl fra tid til anden i køkkenet, så giver vi her et par simple råd, der er vel afprøvet med succes.

 

Hvordan formerer møl sig og hvor lever de?

Man opdager oftest først møl, når larven er udklækket og de begynder at flyve rundt. Møl er mørkebrune/sorte og ca. 2. cm. lange. Møllarverne er hvide/gullige og ca. 1. til 2. cm. lange. Møl sidder som regel stille om dagen, hvor der er lyst. De kan også flyve omkring i tusmørke, men også når det bliver lyst for at finde en egnet mage og et sted, hvor de kan lægge deres æg. Parringen finder sted kort efter, at møllet er udklækket fra larven, og få timer senere begynder hunnen at lægge æg.

Æggene lægges løst i mel eller andre egnede madvarer, som eks. mange former for mel, klid, gryn, nødder, tørvarer mm. Et hunmøl lægger op til 200 æg i gennemsnit, og det tager et sted mellem 4 til 14 dage før larverne udklækkes. Larverne kravler af sted og begynder at spise og spinde en klæbrig tråd. Larvens mad og de ekskrementer, der produceres, klistres fast i spindet og der udvikles langsomt en fæl duft. Larverne er også lyssky og holder mest i mørket. Når de er udvokset kravler de op på overfladen af det materiale eller ud på væggen/loftet tæt på den revne eller den sprække, hvor de er udklækket, dernæst forpupper de sig i et tæt spind og efter 6 til 14 uger udklækkes larven til et flyvende møl.

Melmøl 2 Møllarve

 Melmøl 2Møllarve Melmøl 2Møllarve

 .

.

Bekæmpelse

Det er svært at bekæmpe møl, da man først og fremmest skal finde destinationen, hvor de udklækker deres æg, og det kan være svært at få opsporet.

Her er en hurtig guide til, hvordan du bedst bekæmper de irriterende møl.

 

Indledningsvis

1. Har du i forvejen en god UV-lampe til myg om sommeren, så sæt den op i køkkenet, da den nemt dræber store dele af de flyvende møl.

 

Smid ud

2. Start med at gennemgå alle dine tørvarer samt brød, kiks, havregryn, morgenmadsprodukter, mel, rugmel, müsli, sesam, hørfrø, tørret frugt, nødder, men også varer som sukker, salt mm. Vil du være helt sikker på at få alle møl og æg med, så er det en god idé at inspicere alle varer grundigt og smide alt ud, så er du på den sikre side. Bemærk, hvilke varer du finder møl i og vær særlig opmærksom på bekæmpelse i og omkring de områder, hvor du finder møl.

 

Vask op

3. Alle plastikbøtter, beholderen vaskes rene med varmt vand og sæbe.

 

Støvsug

4. Tøm alle hylder for varer og støvsug alt støv, mel, gryn o.lign. op alle steder i køkkenet. Støvsug alt også vægge, revner, sprækker ved paneler, borde, bag ovn, køleskab, fryser, gulv mm. Alt skal støvsuges, når du er færdig med støvsugningen skiftes støvsugerposen ud med en helt frisk pose og den gamle pose med alle æg og mider pakkes ind i en plastikpose som lukkes og det hele smides ud i affaldsbeholderen udenfor huset.

 

Vask ned

5. Vask alle hylder ned med varmt vand og sæbe.

 

Bekæmp med en UV-insektdræber

6. UV-insektdræbere er meget effektive til at tilintetgøre flyvende insekter som eks. møl. Køb en stor UV-insektdræberen her >>  Køb en lille insektdræber her >>

UV-lampe

 

.

Spray med insektgift eller bekæmp med Feromonfælde

7. Pak alt mad ned i poser og fjern det fra køkkenet. Tag en støvmaske på og åben vinduerne før du starter med at sprøjte med insektgift til flyvende insekter. Sørg for at familien ikke er indendørs uden den anbefalede beskyttelse, der er angivet på emballagen fra producenten .

Spray alle de områder, hvor du har set og har fundet møl og larver. Sprøjt alle revner, sprækker, paneler, sprækker i vægge, bag køkkenskabet o.lign. med insektgift. Husk at alt skal sprayes og der skal bruges relativt store mængder gift i revner og sprækker for at få sprøjtet hulrummene ordentligt. Når du er færdig, så tag familien med ud at spise eller, hvad I nu har lyst til efter dette store arbejde.

Du kan købe en spray mod flyvende insekter her, som denne
Bayer Natria Fluefri spray.
Bayer natria FlueFri spray er ifølge Bayer målrettet alle flyvende insekter såsom fluer, hvepse, myg, møl m.fl.

Matas har også et giftprodukt på spray mod insekter, der også virker fint.

.

Som alternativ til giftspray kan du bruge en feromonfælde, der fås i flere udgaver mod enten møl i tøj eller møl i mel. Det er en fælde, der foldes ud med feromonstoffer, der tiltrækker dyrene, som klæber fast, som vi kender det fra et fluepapir. Jeg har dog ikke personligt prøvet denne fælde, men min omgangskreds fortæller mig, at den også virker rigtig godt.

BEMÆRK: Hvis du vil bekæmpe møl i din fødevarevirksomhed, skal du være særligt opmærksom på, hvilke midler du må anvende til bekæmpelse i køkkenet og andre steder, hvor der arbejdes med fødevarer, og derfor skal du henvende dig til en enten fødevarestyrelsen for nærmere information eller en skadedyrsbekæmper med speciale i bekæmpelse hos fødevarevirksomheder.

.

Efterbehandling

8. Når I kommer hjem igen, skal I gennemgå alle hylder, revner og sprækker og fjerne de larver, der måtte stikke af, og I skal bekæmpe larverne på flere fronter en række dage og uger efter den første giftbehandling.

Når I ser larver fang dem med et stykke køkkenrulle og dræb dem før I smider dem i skraldespanden. Vær opmærksom at efterbehandlingen kan være et langt sejt træk betinget af, hvor effektivt de har formeret sig i køkkenet.

Sprøjt atter med gift de steder, hvor I fanger de resterende overlevende flygtende larver.

Tøm jeres UV-lampe, hvis I har sat den op og hold øje med om I fanger flere møl om aftenen, natten og ved morgengry.

 

Krisehåndtering

Vi har selv hjulpet et vennepar med bekæmpelse og ovenstående lange seje træk var enormt effektivt. Men hvis det ikke virker tilstrækkeligt, så giv ikke op. Et godt råd er at registrere og evaluere og inspicere, hvor I ser møl og larver og fortsæt kampen. Inviter eventuelle familiemedlemmer eller et par venner og veninder til at hjælpe jer en weekend. Det vigtigste er, at I er opmærksomme på alle gemmesteder også i murværket, bag køkkenkomponenter mm.

Kontakt eventuelt en skadedyrbekæmper, hvis I ikke kan rette op på skaden, men min anbefaling er, at give det et par forsøg. For disse møl og larver flytter mad og mikroorganismer med sig rundt blandt dine madvarer, og vi er alle enige om, at det ikke er så lækkert, og det skader indeklimaet.

 

Er du stadig i tvivl

Er du i tvivl om, du har møl eller om dine larver stammer fra møl, så klik og tag et kig i skadedyrsguiden her >>

 

Michael René

Lektor på det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet og kendt fra DR1, DR2 og TV2 samt diverse radiokanaler, hvor han giver gode råd om hygiejne m.m. Her er vi så heldige at have ham som ekspert indenfor rengøringstips til boligen. Du kan finde endnu flere af hans tips i bogen: Håndbog i praktisk hjælp. Du kan også følge ham på Google+

Recent Content