Dette skal du overveje, når du køber malerier til din bolig


Tomme og kedelige vægge er noget af det værste du kan gøre ved din bolig. Dine vægge er det der forbinder hele boligen og med det rette pynt opnår du et sanseindtryk, du aldrig havde troet mulig.
Men et sanseindtryk er ikke nødvendigvis godt. Det kan være alt fra skræmmende og deprimerende til glædeligt og motiverende. Det hele afhænger af, hvilken form for pyntegenstand du hænger på væggen og, hvad denne pyntegenstand symboliserer.
Den mest brugte pyntegenstand til væggene i boligen er malerier og det er også malerier det skal handle om i dag, hvor jeg vil give dig 3 råd til, hvad du bør overveje, når du køber et nyt maleri.

1 – Hvilket sanseindtryk ønsker du?

Jeg nævnte der i indledningen og nu nævner jeg det igen. Med malerier kan du skabe alle de sanseindtryk du kunne ønske.
Ønsker du at blive motiveret når du bevæger dig rundt i boligen, kan du vælge malerier med motiver du drømmer om. Ønsker du at blive mindet om, hvor heldig du er at leve hvor du gør, så kan du købe provokerende street-art malerier, der minder dig om det. Ønsker du at slappe af, så findes der også afslappende malerier der kan forstærke denne følelse.
Så før du bare køber et maleri, så overvej lige engang, hvilke følelser/sanseindtryk du skal opleve når du kigger på maleriet.
Herunder kan du få lidt generel vejledning i, hvad du skal gå efter for at opnå en bestemt symbolik/følelse

  • Afslapning/ro i sindet = Buddhistiske malerier, malerier med varme farver eller malerier med blomster.
  • Glæde = Varme farver eller solrige naturmotiver.
  • Inspiration/motivation = Malerier med rejse/by motiver eller motiver der forestiller noget du drømmer om.
  • Jeg er heldig = Street-art malerier der fremstiller nogle af de største humanitere problemer i verden på en provokerende måde.

2 – Hvordan er lysindfaldet?

Nu har du gjort dig nogle overvejelser omkring, hvilken følelse dit nye maleri skal frembringe, men det er ikke ensbetydende med, at det faktisk vil ske. Det kommer nemlig også rigtig meget an på maleriets omgivelser og især lysindfaldet vil være af stor betydning.
Har du f.eks. sorte/grå vægge uden noget specielt lysindfald, så vil dit ny indkøbte “glædelige”maleri ikke have den store effekt da de varme farver, som maleriet består af, vil blive nedtonet i mørket og dermed miste deres effekt.
Har du derimod et super godt lysindfald på din væg, så kan dit maleries farver også levere de følelser, som de burde frembringe.
Lyset har med andre ord en rigtig stor betydning for, hvilken effekt dit maleri vil have på dig og boligen.
Jo mindre lys der er, jo mere dystert vil maleriet blive og ligeledes, jo større lysindfald der er, jo mere muntert og stærkt vil maleriet fremstå.
Specielt spotlys kan også være med til at fremhæve visse undertoner, hvad enten de skal være dystre eller glædelige.

3 – Størrelsen på maleriet

Måske den mest åbenlyse overvejelse og dog alligevel så vigtig. Jeg har selv formået at købe et maleri der var alt for stort i forhold til min væg og det er altså bare en ærgerlig situation at stå i.
Som udgangspunkt bør dit maleri aldrig fylde hele din væg. Der kan være undtagelser, men de fleste bør stræbe efter som minimum at have ca. 30 cm “luft” til alle sider af maleriet. Det giver en god afgrænsning og en naturlig “ramme” omkring maleriet.
Det var de råd
Husker du disse tre simple overvejelser, så skal du nok blive mere end tilfreds med dit nye maleri. God fornøjelse.

Rolf Hansen

I 2013 købte Rolf Hansen hus. Mange af hans indlæg er derfor baseret på de erfaringer og informationer han opnår i den forbindelse. Håber du kan bruge hans erfaringer og gode råd! Følg ham på Google+

Recent Content