Gode råd og tips til boligen

Bekæmpelse af hvepse og hvepsebo

13

Det sker ret ofte, at hvepsene begynder at bygge deres hvepsebo et sted hvor det er i vejen for vores liv og færden. Vi vil alle gerne undgå at blive stukket af dette sort-gule væsen, og er hvepseboet kommet for tæt på vores bolig, så er der ikke andet for end at få det fjernet. Bekæmpelse af hvepse er ikke sådan lige til, da man helst skal omgås hvepsene med en vis respekt på grund af det smertefulde og for enkelte også farlige hvepsestik. Min kæreste er allergisk overfor bier og hvepse, og i sådan en situation, er det helt naturligt at hvepseboet skal fjernes omgivelserne omkring hjemmet.

Information om hveps og gedehams

I Danmark findes der 7 forskellige arter af gedehams, hvoraf den mest almindelige bliver kaldt hveps (eller skovgedehams). Gedehamsen bygger sit bo af papir, som den fremstiller af afgnavet træ. Det er derfor ganske normalt at se hvepse flyve omkring ved trædelene af sit hus, eller ved brændestakken ude i haven.  Når gedehamsen afgnaver træet med kindbakkerne blandes det automatisk med dens spyt, og den fremstiller på den måde en papirmasse, som kan bruges til at bygge hvepsebo af. Hvepseboet er rundt, og hullet hvor hvepsene flyver ind, er forneden og består af koncentriske skaller. Hvepsedronningen er den eneste af hvepsene der overlever, det vil også sige, at det er hvepsedronningen der om foråret begynder at bygge hvepseboet. I starten står hun for både at bygge bo, og fodre de første laver, men efterhånden som flere voksne hvepse bliver flyveklare, overlader hun mere og mere arbejde til dem. Slår du en lidt større hvepse ihjel først på året, kan du derfor være heldig at det er en hvepsedronning, og du har på denne måde bekæmpet et hel kuld af nye hvepse.

Mange lægger først rigtigt mærke til hvepsen sidst på sommeren. Her er der masser af forskellige frugter som er modne, og det er noget som hvepse elsker. Derudover har han-hvepsen fri sidst på sommeren, da der ikke er mere for den at lave. Det betyder at de har masser af tid til at “fulde sig” i den overmodne frugt, og måske også til at flyve hen og sætte sig på mad eller i glasset med sodavand. De bliver også lidt mere aggresive sidst på sæsonen, og det kan næsten mærkes at de ved deres liv lakker mod ende.

Bekæmpelse af hvepse og fjernelse af hvepsebo

hvepsSkal du have fjernet et hvepsebo, er det vigtigt at du tager højde for hvor hvepseboet befinder sig. Er det højt oppe i et træ, på husgavlen eller har de sneget sig til at lave hvepseboet inde i et skur eller lignende? TIlgængeligheden betyder rigtig meget for hvad du kan gøre ved det, eller om det måske endda kan svare sig at skaffe professionel hjælpe til bekæmpelse og fjernelse af hvepsebo.

Har du eller andre i familien allergi overfor hvepse, er der ingen tvivl om at hvepseboet skal væk. Hvis du selv har allergi, så vil jeg fraråde dig selv at give dig i kast med at fjerne hvepsebo. Hvepsene bliver selvfølgelig mere aggresive, når de føler sig truet, og risikoen for at blive stukket er derfor betydelig større end ellers.

Sådan kan hvepsebo fjernes

Lige meget hvilken metode du vælger at benytte til fjernelse af hvepsebo, så er det en rigtig god ide at du gør det efter mørkets frembrud. På dette tidspunkt er hvepsene nemlig gået til ro, og du får arbejdsro til at få det fjernet.

Jeg vil her komme med tre muligheder til at få fjernet det effektivt:

  1. Fjern hvepsebo med en pose
    1. Dette er i følge flere eksperter en rigtig god måde at bekæmpe hvepse. Det du skal bruge, er en sort affaldssæk, beskyttelse til hænder og øjne og eventuelt en hækkesaks hvis boet hænger på en gren eller lignende.
    2. Ved denne metode, tager du ganske enkelt affaldssækken rundt om hvepseboet, og fanger på den måde deres hjem. Derefter binder du en knude på posen.
    3. Det er rigtig smart at få dækket sig godt til, når dette råd bliver taget i brug, da hvepse selvfølgelig bliver aggresive, når du vælger at smide deres hjem i en affaldssæk. Det kan eventuelt være en god ide at tage to affaldssække inden i hinanden, for at gøre risikoen for at de kan stikke igennem plastikken mindre.
  2. Brug insektgift til bekæmpelse af hvepse
    1. Den anden metode til bekæmpelse af hvepse, er med insektgift. Dette er nok den metode flest bruger, da mange finder den nemmest. Du kan holde en vis afstand til boet i forhold til tricket med affaldsposerne, og det er let hurtigt at slippe væk fra gerningsstedet.
    2. Du kan enten købe f.eks. Ecostyle Hvepsefri Skumspray (købes her), som er en skum, som er klar til brug, eller du kan vælge at mikse en dåse insektgift med eddikesyre, og blande det i sprøjte/forstøver. Fordelen ved at købe en skumspray til bekæmpelse af hvepse, er at når du sprøjter det op i hvepseboet, så vil skummet også sørge for at hvepsene ikke kan flyve ud igen. Bortset fra det virker begge del ganske effektivt.
    3. Vent til hvepsene er gået til ro, og sprøjt da enten skummet eller blandingen af insektgift og eddikesyre op i hullet. Husk beskyttelse! Du har med gift at gøre, så det er vigtigt at du har beskyttelse foran øjne og luftveje. Derudover er det også smart med hansker. Udover at sikre dig mod at skade dig selv med giften, så forhindre beskyttelse jo også imod eventuelle angrebslystne hvepse.
  3. Brug benzin til bekæmpelse af hvepse
    1. Dette er den lidt dristigere måde, og du egentlig bange for hvepsene, så vil jeg ikke råde dig til at gøre det sådan her. Det er dog ellers en gang effektiv måde at slå hvepse ihjel på.
    2. Du skal bruge en sprøjte med kanyle på mindst 20 ml, og benzin til at fylde den med, samt en smule køkkenrulle, som du også skal have vædet i benzin. Ved denne metode er det ekstra vigtigt at du venter til hvepsene er faldet helt til ro. Når de er det, så bore du kanylen ind i hvepseboet, og samtidig med at du injicere benzinen ind i hvepseboet, så holder du det benzinvåde køkkenrullen op til indgangshullet. Her holder du det i min et halvt min. indtil du kan høre at der ikke er noget aktivitet inde i dit hvepsebo mere.
    3. Husk beskyttelse. Dette er den af de tre metoder, hvor du har størst risiko for at blive stukket af en hveps, og det er derfor smart  at være klædt ordenligt på, så det bliver sværre for en hvepse at komme til at stikke dig.

Hvepsebekæmpelse infografik

Bekæmpelse-af-hvepse-infografik-51

Del denne infografik. Kopier nedenstående ind på din hjemmeside:

Produkter til hvepsebekæmpelse online

[shopello_products]

Hjælp jeg er blevet stukket af en hveps

Hvad gør jeg hvis jeg er blevet stukket af en hveps eller gedehams? Hvis du oplever svimmelhed eller åndedrætsbesvær så er anbefalingen at du hurtigst muligt kontakter en læge eller din nærmeste skadestue. Det samme gælder, hvis du oplever meget store hævelser der hvor du er blevet stukket.

Generelt gælder det, lige meget hvad, at se om man kan få noget af gifte ud af såret. Dette kan gøres med en giftsuger, som kan købes på dit lokale apotek. Har du ikke fået købt sådan en, så er der et godt gammelt husråd, der siger, at du kan presse en sukkerknald imod stikket, som så vil suge noget af giften. Dette brugte jeg selv flere gange, da jeg var barn, og blev stukket af bier og hvepse, og det vil gøre smerten ved et hvepsestik mindre.

 

Hvepsefælde

Ved du at der er hvepse i dit område, men ved du ikke hvor de holder til, så kan en hvepsefælde måske være en måde at holde antallet nede. Den er ganske nem at lave, og kan være ganske effektiv.

Du skal bruge en tom sodavandsflaske og noget lokkemad. Dette kan eventuelt være resten af sodavanden.

Med en kniv skære du toppen af sodavandsflasken. Put lokkemad i bunden af den tomme sodavands flaske, og vend den afskårende top, og put den ned i flasken. Inden da skal du tage låget af sodavandsflasken, og det er vigtigt at flaskehalsen ikke røre din lokkemad i bunden af flasken. Din sodavandsflaske vil sandsynligvis holde tæt, men gør den ikke, skal du have fat i noget gaffatape, som du tætner kanten.

Stil nu fælden hvor du har problemer med mange hvepse. Hvepsene vil flyve ned i fælden, men have meget svært ved at finde ud igen. De vil efter et stykke tid, ende med at drukne i saften eller sodavandet nede i bunden af flasken.

Held og lykke med bekæmpelsen af hvepse omkring din bolig. Har du nogle spørgsmål eller kommentarer til fjernelse af hvepse, er de meget velkomne nedenfor.

13 Comments
  1. Jesper Hansen says

    Jeg synes det er nogle sindssyge råd i giver på dette website til fjernelse af hvepsebo. Har I overvejet, at I kan blive retsforfulgt, såfremt en læser benytter sig af ét af Jeres råd og det går fuldstændig galt??

    1. Rolf Hansen says

      Mange tak for din kommentar Jesper.

      Vi har i denne artikel beskrevet 3 populære metoder til fjernelse af hvepsebo. Der er ingen tvivl om, at man selvfølgelig skal være påpasselig, når hvepseboet fjernes. Mange personer landet over bruger disse metoder, men jeg skal da ikke kunne afvise der findes endnu bedre metoder?
      Så hvis du har en kendskab til en sådanne, så høre vi gerne fra dig, så vi kan få opdateret artiklen 🙂

    2. Søren says

      Jeg er overbevist om at Rolf kan sove helt rolig i forhold til sine potentielle juridiske problemer. I danmark er den slags søgsmål ikke mulige. Desuden er de to første (har ikke prøvet benzin) faktisk rigtige gode råd så I de tilfælde nogle skulle fucke op er det ikke rådet det er galt med det er udførelsen.

  2. Ina says

    Jeg forstår ikke, at jeg ikke kan finde en eneste person på nettet som forklarer hvordan man kan flytte et hvepsebo UDEN at slå hvepsene ihjel? Så lidt respekt for så fantastisk et dyr…som gør så meget for os i naturen…målløs!!

    1. Rolf Hansen says

      Hej Ina,

      Tak for din kommentar.

      Du har et helt ret i at hvepse gør mange gode ting i vores natur. Det er dog ikke muligt at flytte et hvepsebo uden at slå hvepsene ihjel. Dette skyldes ikke det problemet i at flytte et hvepsebo, men er på grund af hvepsens stedsans. Selvom du flytter et hvepsebo, så vil hvepsene flyve tilbage til det sted hvor hvepseboet plejede at være, og altså ikke hvor du har flyttet det hen.
      Har du et hvepsebo der er i vejen, er den bedste måde derfor at slå dem ihjel på en hurtig og effektiv måde, så de ikke lider.

  3. Chris Lykkegaard says

    Så fik vi prøvet en anden måde at komme af med et hvepsebo. Det sad i en ribesbusk udenfor vinduet til et kælderværelse, og jeg opdagede det ved at jeg blev stukket da jeg slog græs omkring busken i eftermiddag. Så var jeg inde og kigge på bl.a. denne hjemmeside for at indhente info.

    Så i aften tog min søn og jeg skitøj og fyrværkeribriller på, og haveslangen med – og så brændte jeg hvepseboet med en ukrudtsbrænder med flammen rettet imod hullet i hvepseboet. Der kom ingen aktivitet, ingen “bzz”-lyd, ingenting fløj ud af det. De må være døde på stedet. Boet blev dog brændt helt ned, så det faldt af, og derefter slukket med vand fra haveslangen.

    Det skal siges, at det var et lille bo, på størrelse med en håndbold.

    Vi var forberedte på, at der ville gå ild i busken eller andre steder – men både boet og de omkringhængende grene og blade blev blot forkullet.

    Jeg ved ikke, om denne metode kan anbefales…. Men det virkede!

    VH

    Chris

    1. Rolf Hansen says

      Hej Chris,

      Tak for din kommentar og din metode til at komme af med hvepsebo.

      Dette kan helt sikkert også være en ganske effektiv måde, men som du nævner, så skal man være ganske påpasselig hvis man vælger at brænde hvepseboet på denne måde.
      Det er bestemt ikke alle steder jeg vil anbefale metoden, men godt at i fik jeres fjernet, så du ikke bliver stukket næste gang du skal have slået græs, og så i kan komme til jeres ribs.

      mvh
      Rolf

  4. Birthe S. says

    Syntes jeg læste den anden dag; at det kun er dronningen der er i boet om aftenen. Så jeg undrede mig over hvor så alle de andre hvepse “sover”
    Jeg er en af dem der er allergisk, og har simpelthen opbygget en skræk for hvepse og bier. Og har også hørt at en af grundene til at de er mere aggressive om efteråret er at de simpelthen er skidefulde fordi de spiser de gærede nedfaldsfrugter…

    1. Rolf Hansen says

      Min kone er også allergisk overfor hvepse og bier, så jeg kan sagtens forstå frygten.

      Jeg ved ikke hvor du har hørt det omkring at hvepse ikke skulle sove i boet. Måske er det nærmere det fact at det kun er dronningen der overlever henover vinteren der er blevet fortolket på.

  5. Bente sloth says

    Jeg har døjet med et hvepsebo i min forhave det meste af sommeren. Boet var placeret i i jorden i et højbed, som er bygget op af gamle sveller og var således svært at “ramme” med diverse hvepsemidler. Hvepsene havde tydeligvis flere indgang, men især en sprække var særlig aktiv.
    For et par dage siden blev plagen for stor. Jeg hentede resolut min støvsuger, skubbere forsigtigt slangens munding hen til den mest aktive sprække/indgang, for ind i stuen, knaldede havedøren i og tændte for strømmen. Hvepsene var tydeligt irriterede på støvsugerslangen kg kredsede tæt på mundingen med det resultat, at de blev suget ind i støvsugeren. Efter to timers sugning, var der ikke en eneste hveps tilbage. Jeg overvejer nu at udvikle en hvepsesuger:-) er der nogen, der vil være med til eksperimentet 🙂

    Prøv det!!!

    Med venlig hilsen Bente Sloth.

    1. Rolf Hansen says

      Hej Bente,

      Mange tak for din besked.

      Jeg har en del gange hørt om brug af støvsugere, og når det kan virke så er det godt. Vil dog ofte være en besværlig måde, men i nogle tilfælde som her virke fint.
      Det gælder om at finde den metode som passer bedst til hvor hvepseboet er placeret, så man gør det med mindst fare for dig selv.

  6. Inge Skak Fitenborg Frederiksen says

    Vi har desværre fået et stort hvepsebo i jorden i vores græsplæne små 3 meter fra vores terrasse. Min mand forsøgte i aftes efter mørkets frembrud at brænde dem af og da det brændte lystigt i over en halv time, ja så var vi overbeviste om at alle hvepse måtte være døde….. Men det finder jeg så ud af nu her at det er de absolut ikke, der er om muligt endnu mere aktivitet vedboet nu..
    Hvad skal vi yderligere gøre for at få dem væk? skal de have en omgang benzin ned i hullet og så en tændstik til, eller hvad?
    Vi skal bare have dem væk,,NU….

    Mvh Inge

    1. Rolf Hansen says

      Hej Inge,

      Jeg vil umiddeltbart fraråde benzin og en tændstik, specielt så tæt på jeres hus. Du vil ikke have styr på ilden på denne måde.

      Har i prøvet nogle former for gift?

Leave A Reply

Your email address will not be published.