Indhold
Der er absolut ingen grund til at bruge dyrbart drikkevand, hvis du har muligheden for at opsamle regnvand i en regnvandsbeholder. Læs i dette indlæg hvorfor du bør have opsamlign af regnvand, og hvor du kan købe gode regnvandstønder og regnvandsbeholdere til opsamling af vand fra din boligs tag.
HER KAN DU KØBE DET DU SKAL BRUGE TIL OPSAMLING AF REGNVAND I REGNVANDSTØNDE
Hvorfor skal jeg indsamle regnvand fra husets tag?
Der er faktisk flere rigtig gode grunde til at samle på regnvand, så både du, naboerne og miljøet kan få noget ud af det.
- Første, og måske for mange, vigtigste grund til at opsamle regnvandet er at du kan spare rigtig mange penge, specielt om sommeren, ved at gøre det. Dine udgifter til vand vil simpelthen blive mindsket, da du nu har en gratis forsyning af vand du kan bruge til mange forskellige ting.
- Den anden og ofte oversete grund er, at du kan aflaste kloakkerne ved at have opstillet regnvandstønder. En regnvandstønde eller måske større regnvandsbeholdere vil opsamle den første store mængde af vand fra dit tag, og dermed mindske det samlede pres på kloakken i tilfælde af meget regn.
- Den sidste, og set i et lidt større perspektiv, måske vigtigste grund til at indsamle regnvand fra dit tag er miljøet. Vi er ganske forkælede her i DK, med alt det gode grundvand som vi mere eller mindre bare kan drikke. Dette varer måske ikke ved. Bruger du mindre af vores dyrbare drikkevand, så holder vores drikkevandsreserve også det længere.
Så meget kan du spare ved opsamlign af regnvand
Der er meget forskel på hvor meget du kan spare, og det kommer først og fremmest an på hvor mange ting du begynder at bruge regnvandet til. En gennemsnitlig dansk familie som så vidt muligt bruger regnvand i stedet for drikkevand, vil dog ofte kunne spare over 40% på vandregningen. Det må siges at være en ganske betydelig besparelse i de fleste privatøkonomier. Derfor er det også en god ide at komme igang med opsamling af vand fra taget hurtigst muligt.
Hvornår kan man bruge regnvand?
Der er forholdsvis mange områder hvor du snildt kan bruge regnvandet i stedet for vandet fra hanen.
Den første jeg vil nævne er nok også den mest normale, og et rigtig godt sted at starte. Specielt om sommeren kan du spare rigtig meget på vandforbruget ved at bruge det opsamlede vand fra regntønderne til havevanding og vandning af dine potteplanter.
Regnvandet er ideelt til vanding i haven og til potteplanterne. Udover besparelserne ved det, så vil mange af dine blomster og buske nemlig meget hellere have regnvand end vandhanevand. Der er mindre kalk i regnvandet og specielt blomster som f.eks. orkideer er bestemt ikke vilde med at få kalkholdigt vand.
Det andet område er også ganske lige til. Du kan nemlig også sagtens vaske din bil i opsamlet regnvand. Bilen er rent faktisk også glad for at du bruger vand uden for meget kalk, da du dermed kan undgå eventuelle kalkstriber som vandhanevand godt kan give.
De store punkter hvor du kan spare på dit vandforbrug året rundt, er henholdsvis tøjvask og til skyldning i toilettet. Dette kræver selv sagt en lidt større investering end de to første punkter, men på sigt er der også så meget mere at spare her.
Til skyldning af toilettet er regnvand rigtig godt. Modsat hvad man måske skulle tro, så er det nemmere at rengøre et toilet hvor der bliver brugt regnvand fremfor vand fra vandhanen. Igen er det på grund af det kalk der er i vandet fra vandhanen. Kalket gør at snavset sætter sig bedre fat, og du skal dermed også bruge mere rengøringsmiddel. Når du bruger regnvand til toilettet hjælper du derfor ikke kun miljøet ved at bruge mindre mængder af grundvand, men også ved ikke at skylle så mange rengøringsmidler ud i toilettet.
Når vi snakker tøjvask, så har kalk igen igen noget at sige. Også her får du noget ekstra godt ud af at bruge regnvandet. Din vaskemaskine vil nemlig kunne holde længere end ellers, da kalket slider ret meget på den.
Hvornår må jeg ikke bruge regnvand?
Selvom regnvand er rigtig godt til mange ting, så er der dog også nogle ting hvor du bør undgå at bruge det. Først og fremmest skal du ikke drikke regnvand, da der kan være bakterier og andet skidt i det, som vores maver ikke er glade for. Af helt samme grund er det derfor heller ikke helt smart at bruge det til badning i f.rks.e soppebasiner til de små børn.
Har du grøntsager og frugt i haven, som bliver spist uden at de først koges, så er det også en god ide at holde sig fra at vande dem. I hvert fald på en måde hvor du f.eks. rammer jordbærene eller salatbladene som du vil spise.
Opbevaring af regnvand
Der er flere forskellige måder til opsamling og opbevaring af regnvandet.
- Regnvandstønde – som for mange vil være den oplagte måde at
begynde at opsamle regnvand. Regnvandstønden stilles i nærheden af nedløbsrøret og tilsluttes med et overløb, så overskydende vand ikke løber over og ud på jorden. Du kan f.eks. købe nedløbsrør til din indsamlign af regnvand her.
En regnvandstønde kan kun indeholde en lille del af det regnvand som et tag opfanger når det regner. Den er tilgengæld rigtig nem og stille op, og en super let måde at få gratis vand til at vande haven med. - Palletank – vil du gerne have en større fritstående løsning end den normale regnvandstønde, så skal du have fat i en palletank. Palletanken er en større regnvandsbeholder. Med en sådanne regnvandsbeholder vil langt de fleste kunne klare alt deres havevanding i løbet af året udelukkende med regnvand.
- Nedgravet regnvandsanlæg – skal du f.eks. bruge regnvandet til skyldning efter toiletbesøg, så skal du have fat i en større løsning. Da tanken er noget større, så vil man i de fleste tilfælde vælge at nedgrave regnvandsanlægget.
Hvor meget regnvand kan en bolig opsamle på et år
Et normalt hustag vil opfange mellem 50 og 75 kubikmeter regnvand i løbet af et år. Dette er langt mere vand end en normal hustand har mulighed for at bruge. Du skal derfor ikke spekulere så meget i om du kan opsamle nok vand til forbruget, men nærmere hvilken størrelse regnvandsbeholder som passer til dine behov. Skal dit regnvand bruges til toilet og tøjvask, så er en god tommelfingerregel at købe en regnvandsbeholder som er stor nok til at dække 3-4 ugers forbrug.
Køb af regntønder og regnvandsbeholdere
Vi har fundet nogle gode bud på regntønder og regnvandsbeholdere du kan købe billigt på internettet.
Køb af regntønder
Denne regntønde kan indeholde 220 liter vand og med både låg og aftapningshane. Den kan købes online her.
Køb af regnvandsbeholder
Denne regnvandsbeholder kan have op til 350 liter vand. En god størrelse til den lidt større have som skal vandes. Du kan se og købe denne regnvandsbeholder online her.
Held og lykke med opsamlign af alt den meget vand der falder ned fra himlen. Jeg er sikker på at det vil glæde både din pengepung og planterne i din have at du kommer i gang.
Har du nogle spørgsmål eller kommentarer til indlægget her, så skriv endelig en kommentar lige herunder. Det er altid dejligt at høre om andres erfaringer med regnvandsbeholdere og hvad i har fået ud af at opsamle vandet.