Indhold
Før du begynder på rengøring af badeværelset
Vi afbryder meget af vores arbejde og færden i hjemmet af et besøg på badeværelset og derfor er hygiejnen fundamental for vores generelle hygiejniske standard i hele hjemmet.
Start rengøringen, hvor der er renest og slut af med det mest beskidte. På badeværelset gør du først bad og håndvask rent, så gulvet og til sidst toilettet. Husk at skifte vand og klud undervejs, når du gør rent og skyl kluden op med rent vand og sæbe.
Husk:
Vær opmærksom på at få skiftet håndklædet. Husk på dine hænder er ikke renere end dit håndklæde.
Når der gøres rent på badeværelset, bland ALDRIG syre som eks. wc-rens, citronsyre, eddikesyre med klorholdige produkter som klorin, rodalon o.a. Da det medfører giftige gasser.
Skift toiletbørsten ofte og gerne lige så tit som opvaskebørsten.
Ren toiletbørste = rent toilet 🙂
Hvor ofte skal badeværelset gøres rent?
Badeværelset skal rengøres en gang om ugen som minimum eller efter behov.
Hvorfor gøre rent på badeværelset?
Det er let at overføre colibakterier fra et toiletbesøg på vores hænder og videre til vores mad i køkkenet og det medfører nemt ekstra sygedage.
Rengøring af badeværelset
Rengøring af toilet: Lav en opløsning af wc-rens og varmt vand, følg anvisningerne på produktet. Skrub toiletkummen og undersiden af brættet og på porcelænet med wc-rens. Skyl og skrub efter med koldt vand.
Sæt toilettet i blød. Hæld wc-rens rundt i kummen og under kanten af toilettet og lad det stå i 20 minutter og arbejde. Træk ud samtidig med at der randen skrubbes grundigt.
Lav afslutningsvis en opløsning af universalrengøringsmiddel følg anbefalingerne til fortyndingen på produktet. Der anvendes typisk en halv hættefuld universalrengøringsmiddel til 2 L varmt vand. Vask toiletlåget ovenpå først, derefter indeni og afslut med at vaske wc-brættet. Skyl efter med rent koldt vand.
Vigtigt: Brug altid handsker, når du bruger wc-rens og universalrengøringsmiddel.
Rengøring af håndvask: Lav en opløsning af universalrengøringsmiddel følg anbefalingerne til fortyndingen på produktet. Der anvendes typisk en halv hættefuld universalrengøringsmiddel til 2 L varmt vand. Vask håndvasken inklusiv armatur og skyl efter med koldt vand. Gentag behandlingen hvis der stadig er kalkpletter eller snavs. Rens desuden afløb i både køkkenvask og toiletvask.
Vigtigt: Brug altid handsker, når du arbejder med universalrengøringsmiddel.
.
Læs flere gode råd og tips indenfor hygiejne, rengøring og pletfjerning og meget mere i rengøringsbogen:
Håndbog i praktisk hjælp (bog) >>
eller som
E-bog: Håndbog i praktisk hjælp >>
.