Indhold
Det er ikke alle mennesker, der kan prale af at have en stor villa med enorme rum, hvor kun fantasien sætter grænser i forhold til indretningen. For rigtig mange, specielt i storbyerne, består den daglige base af et begrænset antal kvadratmeter, hvor kreativiteten virkelig skal stå sin prøve i forhold til at få plads til alle sine ting.
Om man har mange eller få kvadratmeter, så er behovene i grove træk de samme, og derfor må folk i små lejligheder tænke i alternative og yderst funktionelle løsninger. Heldigvis findes der flere fysiske butikker og webshops, hvor man kan finde lækre produkter til boligindretningen. I denne artikel får du tips og tricks til, hvordan du bedst udnytter den sparsomme plads uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller funktionalitet.
Den vigtige entré
Når man enten som ejer eller lejer bor i en lille lejlighed, så er det næsten en garanti, at entréen ikke består af særlig mange kvadratmeter. Ikke desto mindre er entréen vigtig i forhold til opbevaring af overtøj og sko – specielt når vind og vejr raser som nu, og man derfor slæber vådt og snavset fodtøj med ind. Som det gør sig gældende i alle rum med sparsom plads, er det særdeles vigtigt at frigøre noget gulvplads.
Det handler således om at udnytte højden i rummet for på den måde at skabe luft og lethed i entréen. Det kunne eksempelvis være i form af hylder eller skoholdere, der fastmonteres på væggen. Herudover kan man med fordel tænke i multifunktionelle møbler, der både bidrager til æstetikken, men som også benyttes til at opbevare. Det kunne være en lille bænk, som både er smuk, som man kan sidde og tage sko af og på og som samtidig kan opbevare sko, halstørklæder med mere.
Klik og find nye gardiner, rullegardiner, plisségardiner mm. til alle dine rum her >>
Skab plads i det lille køkken
Pladsmangel er ofte også et problem i lejlighedens køkken. Det skyldes, at der er en række køkkenelementer, som er nødvendige, men som også optager rigtig meget af pladsen. Men også i køkkenet kan man med en smule omtanke få rummet til at syne af mere.
Først og fremmest er det essentielt at skabe så meget bordplads som overhovedet muligt. Køkkenet er først og fremmest et arbejdsrum, hvor der skal produceres, og her er bordpladsen alfa omega. Undgå derfor at have ligegyldige pyntegenstande på bordet, og undgå de helt store køkkenmaskiner. Det kræver selvfølgelig, at man også tænker over opbevaringspladsen, så man netop har muligheden for at skaffe toaster, juicer og andre pladskrævende genstande af vejen.
Også her er det vigtigt at tænke i højder – eksempelvis ved at montere hylder helt oppe ved loftet til skåle og andre genstande, som man måske ikke lige anvender hver dag. Derudover er skuffer et særdeles funktionelt valg – gerne med god dybde.
På den måde kan man nemmere opdele service og køkkenredskaber, og så er de noget nemmere at komme til sammenlignet med et dybt køkkenskab, hvor man skal ned på knæ og grave dybt. Sidst men ikke mindst er det altid en god idé med et klapbord i køkkenet, så man kan indtage hverdagsmåltiderne og hurtigt slå bordet ned igen.
Stuen er hjemmets hjerte
Stuen er vel nok det rum, vi opholder os mest, og det er her, vi hiver vores gæster ind, når der kommer besøg. Derfor kan pladsen hurtigt blive trang, hvis der både skal være plads til spisebord, reoler og sofaarrangement til afslapning. Først og fremmest er det afgørende at gøre rummet så lyst som muligt. Drop de tunge, mørke farver – det får rummet til at trække sig sammen og virke klaustrofobisk.
Og undgå for mange ting i vindueskarmen, der dækker for lysindfaldet. Når man vælger møblerne, skal de passe til lejlighedens størrelse. Det dur ikke med en 10 personers sofa i en toværelses lejlighed. Vælg en sofa med god luft både under og i siderne – og eventuelt en variant, der kan slås ud, så den også kan bruges til at flyde på. De flest har ligeledes et sofabord, og her findes der mange varianter, som eksempelvis denne ferm LIVING kurv, der både kan bruges som sofabord og til opbevaring. Der er med andre ord ikke noget, der hedder lille lejlighed – kun dårlig indretning.