Gode råd og tips til boligen

Sådan vælger du den rette kompressor

0

Du kunne egentligt godt tænke dig en kompressor – men hvilken skal du vælge? Der er jo en række forskellige egenskaber kompressorerne har, og det kan være svært at overskue hvilke ting, der nødvendigt i din kompressor. Her er en guide, som hjælper dig til at få et overblik over, hvilke parametre du bør være særlig opmærksom omkring, og tanker som du bør gøre dig, før du køber en kompressor.

Effektiv luftmængde

Det første du bør være opmærksom på, er den effektive luftmængde som du skal bruge til dit arbejde – altså hvor mange liter luft du skal bruge i minuttet. For eksempel står der skrevet på flere luftværktøjer, at de bruger et antal liter luft pr minut – det kunne for eksempel være 110L/min. Derfor er det nødvendigt at have en kompressor som kan afgive minimum dette.

Hvor længe skal kompressoren køre?

Hvis du har behov for at lade kompressoren køre konstant i flere timer, er det ikke en almindelig kompressor du skal have, da motoren simpelthen vil brænde sammen. Hvis dette er dit behov, må du investere i en skruekompressor, da de har en høj og avanceret ydeevne. Men er der ikke behov for konstant ydelse, kan man sagtens bruge en almindelig kompressor. Det skal dog nævnes, at de store almindelige kompressorer godt kan holde til at køre i nogle timer.

Tankstørrelse

Kompressorer kan have meget forskellige tankstørrelser. Hvis du har en stor tank, som rummer mange liter, kan du bruge kompressoren i længere tid uden at skulle komprimere mere luft i tanken, da tanken netop indeholder komprimeret luft. Man skal dog være opmærksom på, at visse tankstørrelser kræver et årligt tankeftersyn. Dette vil dog stå i produktbeskrivelsen. Tankstørrelsen kan variere alt fra de helt små 6 liter til 270 liter – og du må altså her gøre op med dig selv, om du ønsker at kunne opbevare større mængder af komprimeret luft eller ej.

Strømkrav

Nogle kompressorer kræver mere strøm end andre, da de indtager mere luft end andre. Mindre kompressorer bruger 230 volt, hvorimod de store kompressorer bruger 400 volt. Du bør derfor være opmærksom på, om du har strøm nok til den kompressor du køber.

Støj, hjul, brændstof og med eller uden olie?

Disse punkter giver mere eller mindre sig selv. Nogle kompressorer fås støjsvage (helt ned til omkring godt 40 decibel), ellers giver normale kompressorer en del mere lyd fra sig (omkring 77 decibel). Helt støjsvage bliver kompressorer aldrig, da det jo er en motor som skal komprimere luft. Men støjsvage motorer er selvfølgelig dyrere, og du kan derfor også regne med at skulle betale lidt mere for disse modeller. De fleste modeller er også olieholdige, men der findes også nogle, som er oliefrie. Derudover findes mange kompressorer også med hjul, men der er også enkelte stationære. Nogle kompressorer bruger også benzin eller diesel som energikilde i stedet for strøm. Det har selvfølgelig den fordel, at de er mere mobile, så man ikke er nødt til at være tilsluttet en strømkilde. Disse ting afhænger selvfølgelig af, hvilke opgaver kompressoren skal udføre.

De tre typiske kompressorer for dig

Nu har du læst om de forskellige egenskaber, som kompressorer kan have, og du bør derfor have en ide om, hvilke egenskaber din kompressor skal besidde. Hvis du stadig en i tvivl, kommer her de tre ’typiske’ kompressorer, så du kan danne dig et billede af, hvilken af dem der passer bedst til dig.

Den ’lille’ kompressor

Denne kompressor er perfekt til dig, der ’bare’ vil tjekke pumpe fodbolde, blæse spåner væk eller tjekke dæktrykket på bilen. Disse kompressorer kan faktisk også skyde med søm, hvis man køber en med 24 liters tank. Så er behovet ikke større end dette, kan man sagtens nøjes med en kompressor af denne størrelse. De har typisk en effektiv luftmængde på 150 liter/min, og så koster de kun omkring 1.000 kroner.

Den ’mellem’ kompressor

Skal man derimod op og bruge et mere seriøst luftværktøj som en mejselhammer, slagnøgle eller de større sømpistoler, skal man op og have en kompressor med større luftmængde og luftbeholder. De koster omkring 5.000 kroner., men så får man også en kompressor med 50L, og som kan komprimere omkring 400 liter luft pr minut. Disse kompressorer kan altså sagtens bruges til det meste luftværktøj, men hvis man vil have kompressoren til at køre længe, kan de ikke helt følge med.

Den ’store’ kompressor

De store kompressorer koster godt nok omkring 10.000 kroner, men så får man en til gengæld også en kompressor, som kan det hele. Tanken er på omkring 90 eller 100 liter og kan faktisk komme op på 270 liter, og de komprimerer omkring 500 liter luft i minuttet. De kan bruges til alt luftværktøj og køre længe.

Hvor finder jeg min kompressor?

Her kan vi anbefale hjemmesiden kompressoren.dk (https://kompressoren.dk). De har samlet 6 danske forhandlere af kompressorer og giver dig mulighed for at filtrere i alle forhandlernes kompressorer på bl.a. effektiv luftmængde og tankstørrelse. På siden finder du over 150 kompressorer, så mon ikke din næste kompressor er at finde på denne side.

Leave A Reply

Your email address will not be published.