Gode råd og tips til boligen

Skimmelsvamp: En følgevirkning af fugt

0

De fleste mennesker kan blive enige om, at skimmelsvamp er noget, man skal undgå. Men er du egentligt klar over, hvad skimmelsvamp er – og hvordan du tester, om dit hjem er inficeret hermed? Og ved du, hvordan du bekæmper og forebygger disse angreb?

Skimmelsvamp h2o og skimmelsvamper en følgevirkning af fugt. Hvis dit hjem er meget fugtigt, er der risiko for, at der opstår skimmelsvamp. Skimmelsvampe formerer sig ved hjælp af sporer, der findes naturligt i luften. Disse sporer gør i sig selv ingen skade. Problemerne opstår, hvis sporerne kommer i kontakt med fugt. Fugt får nemlig sporerne til at spire, hvilket typisk ender med mug og skimmelsvamp. Skimmelsvamp er både uhygiejnisk og sundhedsfarligt, så du bør for alt i verden forsøge at holde det væk fra dit hjem.

Test af skimmelsvamp?

Hvis du har bare den mindste anelse om, at skimmelsvamp har fundet vej til dit hjem, bør du straks forsøge at bekæmpe det. I nogle tilfælde sætter skimmelsvampe sig på synlige overflader, og her er det ikke noget problem at identificere svampene. Sværere bliver det, hvis det drejer sig om lukkede konstruktioner i dit hjem. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er tale om skimmelsvamp eller ej, bør du foretage en test.
badeværelse-skimmelsvamp
Ifølge bolius.dk findes der en række forskellige metoder til at teste, om din bolig er ramt af skimmelsvamp:

  • Måling ved hjælp af aftryksplade.
  • Mycometer-test.
  • Luftmåling.
  • DNA-test.

Vi anbefaler, at du sætter dig ind i de fire skimmel-tests og deres egenskaber, inden du kaster dig ud i noget. På den måde kan du finde ud af, hvilken test, der passer bedst til dig og dit behov.

Bekæmpelse af skimmelsvamp

Hvis du finder ud af, at dele af dit hjem er ramt af skimmelsvamp, skal du hurtigt tage affære. Ifølge hus.tips er der meget, du selv kan gøre for bekæmpe skimmelvæksten. For at overskuelighedens skyld skelner vi nedenfor mellem skimmelbekæmpelse på henholdsvis mindre og større områder:

Skimmelbekæmpelse på mindre områder

Hvis man som boligejer er ramt af skimmelsvamp, gælder det ofte kun på mindre områder som fuger, skabe, hjørner og så videre. Især er badeværelser og vaskekældre ofte hårdt udsatte. Hvis kun små områder er inficeret med skimmel, kan du sagtens løse problemet selv. Der findes nemlig en del effektive svampemidler på markedet (bolius.dk):

  • Rodalon: Et effektivt rengøringsmiddel, der både fjerner og forebygger svampeangreb. Rodalon benyttes til at desinficere skimmelområderne og fjerne bakterier, svamp og dårlig lugt. Rodalon har ingen blegende virkning. Det kan derfor anvendes på de fleste materialer.
  • Klorin: En stærk væske, der – ud over meget andet – kan anvendes til at dræbe svampebakterier. Du skal dog være opmærksom på, at klorin bleger. Du bør derfor ikke benytte klorin til mørke eller farvede klinker.
  • Hysan: Et professionelt specialmiddel til bekæmpelse af skimmelsvamp. Hysan fungerer rensende og desinficerende. Med dette middel bliver din bolig derfor både fri for bakterier, svampe og dårlig lugt (dk).

Sådan bruger du produkterne:

  • Afvask skimmelvæksten med produktet.
  • Lad produktet virke i 20 minutter (På nær Hysan, der skal virke i et døgn).
  • Vask produktet af med lunkent vand.
  • Gentag eventuelt behandlingen, hvis skimmelvæksten efter nogle uger finder vej til området igen.

Skimmelbekæmpelse på større områder

Hvis skimmelvæksten har inficeret større områder i dit hjem (over 20×20 cm i beboelsesrum og 200×200 cm i ubeboede rum), bør du søge professionel hjælp. Professionelle vil ofte benytte damp eller kemi til at få ram på skimmelvæksten (bolius.dk).

Forebyggelse

Den bedste måde at slippe af med skimmelsvamp er selvfølgelig at forebygge, at det sætter sig i din bolig. Der er en del trin, du kan følge, hvis du vil forhindre skimmelvækstens fremkomst i dit hjem:

  • Luft ud flere gange om dagen.
  • Sørg altid for at have luftventilerne i vinduerne åbne.
  • Hvis der opstår kondens på vinduerne, bør du tørre det af.
  • Tænd for udsugningen på badeværelset, når du er i bad. Sørg også for, at udsugningskanalerne er rene.
  • Tænd for emhætten, når du laver mad.
  • Tør badeværelsesfugerne af med en svaber, når du har været i bad.
  • Hold din bolig ren. Når du gør rent, fjerner du nemlig de skimmelsporer, der naturligt er i luften. På den måde har de ikke mulighed for at formere sig og blive til skimmelsvamp.
  • Hvis du har mulighed for det, bør du tørre dit tøj udendørs.

 

 

Leave A Reply

Your email address will not be published.